... ikke for små, sårbare sjæle! Elin, Anne-Mette, Flemming og Niels Ole er "for små" til at komme ind i 3.g'ernes "Syndens hule". Det er ikke for smår, sårbare sjæle. Og Niels Ole gad heller ikke give en krone for det ... men så kommer Carsten!
Niels Ole, Flemming, Elin og Anne-Mette ses komme ned af trappen. De drejer alle mod venstre, hen ad gangen. Elin stopper op og siger:
Elin: "Hey, det er her henne!"
Flokken vender, og de går i stedet mod højre. De samles om et bord foran 'Syndens Hule', hvor der sidder en ældre elev. Der høres 'langsom jazz' (George Lewis: St. Louis St. Blues) i baggrunden.
Elin: "Vi vil gerne ind og danse. Hvor meget koster det?"
3.x'er: "Én krone at komme ind."
Niels Ole: "En krone?!? Tror du jeg er millionær?!"
3.x'er: "Ahr, men så følger der også en spændende dame med i prisen."
Anne-Mette: "Hvad så med pigerne?"
3.x'er: "Jamen, dem har vi også en spændende kavaler til."
Anne-Mette: "Hvad koster du så selv?"
3.x'er: "Arh, men jeg er ikke til salg."
Elin: "Må vi ikke danse med hinanden?"
3.x'er: "Jo, det må I godt, men så er det to kroner parret."
Dørvogteren - en anden 3.x'er - trækker tæppet foran døren til 'Syndens Hule' til side, og der kommer et par ud. Elin henvender sig til ham:
Elin: "Ej, må vi ikke lige se derind?"
Anden 3.x'er: "Nix! Der må ikke slippe lys ind."
Anne-Mette: "Nå, er det sådan noget."
Anden 3.x'er: "Ja - Det er også forbudt for børn."
Anne-Mette: "Ej, la' da være; vi er da gamle nok."
Elin: "Ej, må vi ikke kigge ind? Bare en lille bitte smule?"
Anden 3.x'er: "Okay, men så pas på jeres små sårbare sjæle."
Han trækker tæppet til side. I 'Syndens Hule' ses tætomslyngede dansende par i silhuet.
Niels Ole: "Det gad jeg ikke gi' en krone for!!"
Silhuetten af en person ses kommende gående mod flokken, inde fra 'Syndens Hule'. Det viser sig at være Carsten. Han ligger en krone på bordet og bukker for Elin. Hun nejer og følger efter ham ind i 'Syndens Hule'. Anne-Mette ser misundeligt efter dem. De begynder at danse og Jørn slutter sig til flokken udenfor: