De sårbare sind

Bent Jensen, Horsens Folkeblad, 25/1 1982
- gengivet med tilladelse af avisen.
 

Elin (Eva Gram-Schjoldager) afviser Helge (Martin Lysholm Jepsen) på trappen foran Holtevej 24..

KUNDSKABENS TRÆ.
ABC-teatret.
 

At ofre 3,9 millioner kroner på nostalgiens alter kan betegnes som et vovestykke. Var det denne håndfuld penge værd? Spørgsmålet er relevant at stille efter at have set Nils Malmros' meget omtalte og i øvrigt meget roste "Kundskabens Træ" til nævnte pris.

Filmens økonomiske grundlag bygger på næring fra Det Danske Filminstitut og Danmarks Radio, idet den senere vises i tv.

Mit helhedsindtryk af "træet" er ikke entydigt positivt, men Malmros har åbenbart skullet "filme" sig ud af sine pubertetsoplevelser som mellemskoleelev i Århus i slutningen af 1950'erne - i rollen som Niels Ole, spillet af Jan Johansen. Og der er næppe tvivl om, at de mange medvirkende børn og unge har moret sig herligt under optagelserne - præget af takt og tone og kortklippet hår - der strakte sig over et par år og dermed giver et realistisk indtryk af udviklingen (både den psykiske og den fysiske) undervejs.

At "Kundskabens Træ" ikke er en "problemfilm" i nutidig forstand skal absolut ikke komme den til skade. Vor tids overhåndtagende leflen for de unge - ikke at forveksle med ægte solidaritet med og varm interesse for ungdommen - kan nemt blive kvalm.

Malmros-filmen består af en lang række ofte spændende og fremragende brudstykker af usikre unges gøren og laden, der ganske vist illustrerer en modningsproces og et forløb fra 2. til 4. mellem, men som i sin helhed kommer til at virke noget stillestående, nærmest udflydende. Filmen har givet noget at sige også de unge i dag, ikke mindst kombineret med samtaler på tværs af generationerne, men det er et spørgsmål, om ikke det hele vil være glemt, når fnisene og latteren er forstummet.

Mit umiddelbare indtryk var, at de unge blandt publikum - og det var langt hovedparten - kedede sig bravt under det meste af forestillingen. Andre nikkede genkendende til mange af filmens pudsige situationer, karakteristiske bemærkninger og pragtfulde typer. For en 4. mellem'er fra 59 forekom de fleste af replikkerne så virkelighedsnære, at jeg for en stund følte tiden skruet 23 år tilbage. Godt ramt, Malmros.

På sin vis kan man godt ønske sig tilbage til pubertetstiden - tiden mellem barn og voksen med de meget stærke fornemmelser og ditto oplevelser. Den ene dag er man verdensmester - den næste dag nede i kulkælderen. Det er på utallige områder en svær tid, men også en værdifuld tid, hvor fantasien og trangen og evnen til at opleve endnu ikke er spoleret af voksenverdenens mere eller mindre fremadskridende forkalkning og fastlåsthed.

De halvstore børn i "Kundskabens Træ" spiller godt og overbevisende og giver et fint og nuanceret blik i nogle følsomme og sårbare pubertetssind, hvor ansigtsudtryk og nogle få ord kan få verden til at synke i grus - eller måske rejse et himmerige.

Stærkest står vel Elin (Eva Gram Schjoldager) både i sit forhold til kammeraterne og til sine strenge forældre, navnlig moderen. il Is st iginemodrere. Elin fryses ud - mobbes som det hedder på nudansk - og ført for sent melder den dårlige samvittighed sig hos de øvrige i klassen.

Meget har forandret sig siden de ngang - og gudskelov for det - men besværet ved at skulle "træde ind i de voksnes rækker" og forholdet til det modsatte køn og omgivelserne i det hele taget ophørte ikke med udgangen af 50'erne. Det er der stadig - blot på en anden måde. Stimulerende stoffer, arbejdsløshed og et splittet familieliv har givet disse trængsler et nyt perspektiv.

Og hverken alder eller tid sætter en grænse for deres rolle, som filmens Elin kom til at spille offer for andres trang til at ville berige sig på de svages bekostning.a 

 (c) Bent Jensen, Horsens Folkeblad, 25/1 1982
​- gengivet med tilladelse af avisen.

Flere danske
premiereanmeldelser