I 1995 inviterede Lars von Trier sine kolleger - bl.a. Thomas Vinterberg, Christian Levring og Søren Kragh Jacobsen - og også Nils Malmros - til at lave en Dogme-film. Nils Malmros var beæret, men invitationen kom på et tidspunkt, hvor han var ved at forberede "At Kende Sandheden" om sin far. Den fortælling var umulig at indpasse i de snærende bånd, som Dogme-reglerne lagde på instruktørerne; bl.a. skal alle optagelser ske on location; kulisser og rekvisitter skal forefindes fra starten og må ikke placeres på stedet til optagelserne; lyden må aldrig produceres adskilt fra optagelserne; kameraet skal være håndholdt og filmen skal være i farver. Og så må handlingen tidsmæssigt og geografisk ikke afvige i forhold til virkeligheden. Filmen skal foregå her og nu.
Nok lavede Nils Malmros ikke en dogme-spillefilm. Og den korte undervisningsfilm herunder lever da heller ikke op til alle dogme-reglerne (den er optaget i et studie, med kunstig lyssætning etc.), men den er håndholdt og instruktøren er ikke krediteret.
Den 11 minutter lange kortfilm adskiller sig markant i udtryk fra Nils' øvrige produktion. Filmen er produceret af Kræftens Bekæmpelse i 1999 og indgår i unddervisningsmaterialet til temadage på tekniske skoler: "Din skæbne står på spil". Meddvirkende: Læge og iniversitetsforsker Stig Jørgensen og studievært Henrik Dahl.
Filmen er udgivet VHS 1999.
Idé, research og tekst: Hans Wendelboe Bøcher | Grafisk lay out & teknik: Peter Wendelboe