og om webmasterens uudslukkelige fascination af en snart 50 år gammel film
"... og det er jo en film, der virkelig genskaber oplevelsen af skolegården, af gangene og af klasserne. Man kan virkelig smage de lugte og høre de lyde, som altid er på en skole. Kundskabens Træ tegner billedet af de evige typer, som findes i enhver klasse. Men efterhånden som vi lærer den enkelte at kende og trænger ind bag facaden, ser vi alvoren og grumheden i en 12-årigs verden. Vi ser usikkerheden og mindreværdsfølelserne og den vedvarende kamp for at blive accepteret. Vi ser en verden, hvor man køber og sælger venskaber, hvis man kan vinde noget ved det. Og endelig de første forelskelser, hvor pigerne enten er så uopnåelige og fjerne, at de bliver til en drøm, eller så nære, at de bliver besværlige. Jeg elsker den film!"
Jeg har i dag set Kundskabens Træ mere end 250 gange. Jeg er 51 år, født i Aalborg, siden 2003 bosat i Horne ved Hirtshals.
I slutningen af 1950'erne gik min mor Dorthe i parallelklasse med Nils Malmros på Aarhus Katedralskole. Derfor har der på hylden i mit barndomshjem altid stået lærredsindbundne fotoalbum med klassebilleder og fotos af unge mennesker i knickers og prinsessekjoler - de virkelige forlæg for Elin, Mona, Niels Ole, Helge og alle de andre. Utallige gange har jeg bladret gennem albummene, og forestillet mig min mor som barn og teenager; så det var naturligt, at jeg oplevede genkendelsens glæde, da jeg - da jeg selv gik i 4.-5. klasse på Stolpedalsskolen i Aalborg, så "Kundskabens træ" for første gang.
Når vikaren viste film
Det var i 1984 eller 1985; længe før Netflix og for den sags skyld videoudlejningsbutikkernes movie-bokse; så længe siden er det ... Noget af det bedste og sjoveste, der kunne ske - særligt, hvis vi havde vikar - var at gå i filmlokalet og se en af de få film, som skolen rådede over på U-matic - store, klodsede videokassetter, en af foregængerne for det senere VHS-system. Og netop "Kundskabens træ" var en af de få film, som Stolpedalsskolen havde stående. Så den så vi ofte! Og hver gang mærkede jeg glæden og trygheden og genkendeligheden, men oplevede også, at filmen talte ejendommeligt til mig; som om den handlede om mig og jeg genkendte sider af mig selv i nogle af børnene i filmen.
Malmros-kulten i Aarhus
Adskillige år senere, i 1993, under en kort flirt med klassisk filologi på Aarhus Universitet var jeg med til at starte "Klassiske Filologers Kulturkreds", der bestod af en særdeles seriøst useriøs samling af latin-studerende, som samledes for at lave nonsens. Vi arrangerede bl.a. "Disney-Slumber-Parties" og udflugter til Marselisborg Slot med en tidligere garder som arkitektonisk vejleder!(?). Men størst i erindringen står vel nok vores "Kundskabens Træ"-arrangementer.
Her mødte drengene op, klædt i knickers og med pomade i håret, pigerne kom i prinsesse-kjoler og knæstrømper. Alle blev mødt i døren af en kammerat med sandwich-skiltet om livet og tilbuddet: "Kom og dans i syndens hule, vi har en spændende partner til Dem!"
Efter at have lagt overtøjet, stod jeg selv og fremviste sort-hvide lysbilleder med udsigten fra Chrysler-skyskraberen over Manhattan. Der var masser af røde kager. "Willy" havde taget sin fodpumpe og saltstænger med. Og selvfølgelig var det ikke kun Chris Barber, der lå på grammofonen, men også Benny Goodmans version af George Gershwins "The Man I Love", som på en gang levende smukt og skæbnesvanger vis indleder yndlingsfilmen.
Efter at have set filmen var spørgsmål som: "Hvilken farve tørklæde har Majbrit på i kirken under juleafslutningen?" med til at skabe de rette rammer om den gemytlige quiz, hvor hovedpræmien var en ca. 15x25 cm. tørv fra Botanisk Have med bortkastet præservativ! [For de få, der ha forvildet sig herind og ikke ved, hvilken farve Majbrits tørklæde er, bør kun siges: Skam jer! - det er selvfølgelig gult!].
Et andet af kulturkredsens arrangementer var de årlige besøg på Aarhus Katedralskoles julebazaar 2. fredag i december. I dag er II. ml´s tombola og friske Niels Ole med den grydeklare kylling skiftet ud med så farveløse påhit som "Barbar-bar" og "Café Hawaii", men drømmene har vi jo lov at have....!
Da Internettet kom ind i min stue i 1997, faldt jeg over Peter Jul Skovholms "Kundskabens Træ"-sider [siderne blev i 2004 nedlagt, men kan besøges via WayBack-machine].
Med utrætteligt humør og stor iver og grundighed har Peter samlet mange af de artikler og oplysninger, samplet lydsekvenser, lavet framegrabs, quiz og brevkasse, som stadig i dag danner fundamentet for kundskabenstrae.dk. Uden Peter Jul Skovholms store arbejde, var disse sider ikke, hvad de er blevet til.
Selvom Peter og jeg i de mere end 20 år, der er gået, stadig aldrig har mødtes IRL, har vores digitale veje og kt-fascination dog ofte krydset hinanden. Den senere layout på siderne; med filmens logo og de håndskrevne "knapper" i "kladdehæftet"; er således skabt efter Peter Jul Skovholms oprindelige planer for sine egne sider.
Hans Wendelboe Bøcher og Nils Malmros, Aarhus, okt. 2004.
Hans Wendelboe Bøcher og Nils Malmros, 5. oktober 2024. Foto: Martin Dam Kristensen
Fra nørd til mere
Min fasciniation har siden studierne i Aarhus udviklet sig en del. Jeg har siden gransket dybere i filmens psykologi og symbolsprog og søgt at klarlægge de mange pædagogiske muligheder, der ligger i at arbejde med den med en skoleklasse (jeg blev i 2002 selv lidt af en hr. Særlang, da jeg dimitterede som lærer fra Skårup Statsseminarium). Dette arbejde har ført mig til at undervise flere hold på seminariet i filmens mange muligheder; ligesom jeg i årenes løb har planlagt og gennemført danskprojektuger på flere efterskoler med fokus på Malmros og hans filmunivers.
Som del af mit pædagogiske arbejde med filmen, har jeg skabt en del undervisningsmateriale, som jeg gerne vil dele ud af her på siderne. Samtidig har jeg fået tilladelse til at gengive såvel John Mogensens som André Ovesens undervisningsmateriale til filmen.
Tanken er, at undervisningssektionen med tiden skal vokse. Har du som lærer, elev eller studerende arbejdet med filmen, hører jeg derfor meget gerne fra dig. Også små, skæve oplevelser er interessante. Min adresse står nederst på denne side.
Det forsvundne og genfundne lydspor
Et andet af mine KT-forskningsprojekter har drejet sig om det mystiske soundtrack. Hverken Per Holst-filmproduktion eller Nils Malmros selv lå inde med eksakte oplysninger om filmens lydside. Det er alle gamle indspilninger fra Nils' egen pladesamling (som jeg i øvrigt har haft lånt dele af for at lytte mig igennem!). Det er nu blevet til et (næsten) komplet soundtrack.
Og så skete det magiske, i 2009, at jeg fik en lille, men meget vigtig statistrolle i den selvstændige fortsættelse (eller pendant, som Nils Malmros kalder den), "Kærestesorger", hvor jeg spiller garderobemand i jazzkælderen. Se klippet lige her, men spids ører, for det går hurtigt ...
En kærlig hilsen
Disse sider skal ses som en kærlig hilsen til instruktøren, folkene foran og bag kameraet og alle andre med hang til en af Danmarks fantastiske filmperler. Jeg driver siden for egne midler; har pt. ingen sponsorer. Hjemmesiden er anerkendt af både Nils Malmros og Nordisk Film A/S som filmens officielle.
KOLOFON
Alle anmeldelser og øvrige tekster på disse sider er gengivet med tilladelse af forfatterne. Skulle der alligevel have sneget sig en undtagelse ind, har dette aldrig været tilsigtet, og jeg håber på almindelig tilgivelse.
S/H fotografier er gengivet med tilladelse af Nils Malmros og fotograf Torben Stroyer. Lyd- og videoklip, samt stillbilleder fra filmen er benyttet med tilladelse af Nils Malmros, fotograf Jan Weincke, Nordisk Film A/S og Per Holst Filmproduktion.
En særlig tak skal lyde til Jan Weincke for at have lavet nye framegrabs i arbejdet med at digitalsere filmen.
Yderligere gengivelse af materialet kræver særskilt tilladelse fra ophavsretsindehaverne, ved mindre andet er angivet.
Hans Wendelboe Bøcher og Nils Malmros, Aarhus, okt. 2004.
