Redaktøren besøgte i sommeren 2022 Chrysler-skyskraberen i New York (I kan selv ringe over spørge!).
Det skete pludselig. Der dumpede en genbrugt, brun, foret kuvert ind ad døren. Frankeret med 6,50 kr. (så lidt kostede det engang at sende et brev!), og adressen sirligt håndskrevet udenpå (det kunne man dengang; skrive sirligt og i hånden!). Indeni lå et stykke pap med noget endnu hårdede påklæbet.
Med åndløs spænding, som altid når man åbner en uventet pakke, åbnede jeg hurtigt brevet for at undersøge indholdet. I skyndingen glemte glemte jeg i første omgang helt det medfølgende brev.
Nu huskede jeg ... Et par uger i forvejen havde jeg fornøjelsen at være sammen med Søren Kjær, der var instruktørassistent på "Kundskabens Træ". Han havde netop ryddet op i gemmerne, og fundet fire lysbilleder, som "vist nok var de fire, der blev benyttet i åbningsscenen af filmen"; dér, hvor fru Andreassen viser lysbilleder med udsigten over Manhattan. Søren Kjær mente ikke selv at skulle bruge dem mere, og ville gerne skænke dem til kundskabenstrae.dk's arkiver.
Hjemme i Søren Kjærs kælder stod endnu selve lysbilledapparatet, der projicerede de sort/hvide billeder op på lærredet, så Niels Ole, Jørn, Anne-Mette og alle de andre - der tydeligvis var mere interesseret i hinanden og ikke mindst Willy Bonde i skabet - kunne få adgang til fornuftig voksenviden.
. De fire lysbilleder er en del af en serie med anskuelsesbilleder til geografiundervisningen i Folkeskolen.
KT-relikvier
Men nu var de her. Fire sande KT-relikvier: Fire ud af de fem (!) lysbilleder, man ser i åbningsscenen; hvor det sidste, der viser 42. gade, er blevet af i de mellemliggende 43 år, kan kun guderne vide.
Alle billeder stammer fra en pædagogisk lysbilledserie, som mange skoleklasser med stor sikkerhed har været udsat for. De er altså hverken lavet til filmen eller unikke for filmen.
Det første billede når man knap at se, før fru Andreasen slider det næste på plads i fremviseren. Men, hvis pauser billedet på det rigtige sted, kan man nå at se den skønne udsigt over Manhattan. Til gengæld står billedet med FN-bygningen til venstre og New Yorks næsthøjeste skyskrabe, Crysler-skyskraben, noget længere på lærredet. Og det legendariske billede med Impire State Building - og er det vinduespudseren eller Jørns onkel (I kan selv ringe over og spørge!) - står tydeligt og længe på nethinden.
Inden fru Andreassen giver op, tænder lyset og finder en smilende Willy i skabet med afstøbningen af, ja, homo sapiens: Det tænkende menneske, når hun at vise endnu et lysbillede med af Frihedsgudinden. Igen er Gås mere interesseret i at afspore hele seancen med indvendinger som: "Er det en softice hun står med?" Fru Andreassen står godt imod. "Ja, jeg er fuldstændig ligeglad med hvad du synes det ligner, men det er altså en fakkel!".
I filmen ser vi kun billedet i få sekunder, og dét endda med en forvirret Niels Ole, der rejser sig op i lyskeglen. Men her er hele billedet i al sin storhed.
Skulle nogen kende til resten af den forrygende lysbilledserie, dens oprindelse etc., høre jeg meget gerne fra jer. Skriv til mail@kundskabenstrae.dk.