Ved filmholdets interne premierefest i 1981 muntrede skuespillerne, instruktøren og alle andre på settet sig over en ganske finurlig sang skrevet til lejligheden. Men sangarket er ganske specielt. Det har har ingen versinddeling, men ligner ved første øjekast blot et almindeligt filmprogram. Til gengæld skal man synge ALLE ord og sætninger; selv reklamerne på bagsiden!
Melodien er Knud Vad Thomsens (1905-1971) "Jeg plukker fløjlsgræs", fra 1951, med oprindelige tekst af SIgfred Pedersen (1903-1967). I filmen skriver Anne-Mette, Elsebeth og Lene sangen til lejrskolens aftenunderholdning på denne melofdi. I manuskriptet findes på side 31 to strofer. Det var dog kun sidste strofe, der kom med i den færdige film.
Af vores lærer, han hedder Særlang,
vi lærer alt om naturens lov.
Vi lær’ at blomsterne har et blikfang,
som vores drenge på nattesjov.
Derfor Niels Ole har fedt i håret,
og Søren Rolands det lugter godt
mens Willy han har det helt beskåret,
og Helge blot brur’ at gø’ret vådt.
På lejrskolen er mange pligter
fra tidlig morgen til solnedgang.
Vi presser blomster og leger digter
og ser på kirker den dagen lang.
Vi laver maden, det er medister.
Den bliver hård som en gammel stok.
Vi syns at sovsen, den er som klister.
Men sulten er nu den bedste kok.
Hør melodien og syng evt. selv med:
Premiereteksten
Til festen efter premieren havde Nils Malmros skrevet en alternativ tekst. På forsiden af det hæftets seks sider er gengivet en parafrase af filmplakaten. Hvor den originale plakat forestiler Carsten fra kysse Elin efter juleafslutningen i domkirken, viser premiere-sangbladets sort/hvid-billede Nils Malmros kysse filmens kostumier, franske Francoise Nicolet.
