| ||
|
|
Klassens stille og rolige knejt, der i grunden får fat i Elsebeth først. Så da denne giver ham en kold skulder til Niels-Oles ungdomsgilde, vælger han i dyb sorg at gå en tur med Kiki. Drømmer i øvrigt om at blive bryder.
Helge
|
|
Den første, der seriøst forsøger at forføre Elin, og sågar bruger en hel eftermiddag på det. Så skuffelsen er stor, da hun fejer ham af. Så stor, at han vender sig selv - og det meste af klassen - mod Elin, eller T.R.L. (=Transportabel Rejse-Luder) som han herefter begynder at kalde hende, hvilket tyder på, at han måske slet ikke er så pæn og så velopdragen, som man kunne forledes til at tro ...
Søren Roland
1958
Vellugtende, lille dreng, som Anne-Mette i starten har et godt øje til, og vice versa. Opfører sig altid pænt uden nogensinde at blive tølperagtig.
Torkil
|
|
Klassens mest modne dreng, der for sin lune humor både indkasserer høj latter fra resten af II ml., men også en syngende lussing fra Hr. Særlang. Vellidt af de fleste, ikke mindst af I ml.'s Ina.
Jørn
|
|
Viser i sidste øjeblik den smule mandfolk, man savner hos ham, når han gang på gang ydmyger sin ellers uopnåelige pige, Elin. Til tider lige så højrøstet som Niels-Ole, og andre gange lige så umoden som Willy Bonde. Er en ræv til dyrs anatomi.
Flemming
|
|
Den charlatan, der render med Elsebeth, nu hvor Thorkild tog Ina. Efter nogens mening ikke en stor lort, og efter andres er han i grunden fej. En rigtig flødebolle at se på, og udadtil en af II ml.'s duksedrenge.
Niels Ole
|
|
Klassens til tider lidt (for) højrøstede charmør, der gerne vil bestemme, når der leges Klummer. Falder pladask for I ml.'s forsuttede bolche, Majbritt. Prøver forgæves at være loyal over for sin ven, Gert, da dennes gunst hos Elsebeth trues udefra. Dén, der kan tegne den mest sjofle tegning, og i øvrigt den lykkelige ejer af hunden, Kiki!
Willy Bonde
|
|
Med ét ord: Umoden. Men på ingen måde ulyksalig herover. Ballademager, der sitter og summer til eksamen, stjæler skiltet fra øjetræet, og desforuden ejer af en smart, rød trøje. Befriende fri for kærestesorger, da han har luret, at en Jolly Cola ikke slår, selv når man danser kinddans med den ...
Mona
|
|
A.K.A. Klister. II Ml.'s absolutte outsider, der ikke bliver inviteret med til ungdomsgilderne, og bliver nødt til selv at trænge sig på hos pige-firkøveret dels ved at ringe og spørge Anne-Mette om lektier, midt i klikens hækle/sladre-møde, og dels ved at købe røde kager hos bageren lige som de andre... Bytter langsomt plads med Elin, hvilket dog koster et bittert opgør på dametoilettet!
Anne-Mette
|
|
.Central figur i det pige-firkløver, der desuden tæller Elin, Elsebeth og Lene. Elins nok bedste veninde, før tingene begynder at gå skævt. Sin første kærlighed kaster hun på den velduftende Søren Roland, der senere må vige pladsen for tilflytteren fra Nørre Sundby, Kaj. Ingen af disse får dog nogen sinde ordentligt fat på Anne-Mette.
Lene
|
|
Med i det firkløver, der i løbet af skoleåret reduceres til et trekløver. Forhåbentlig ikke klar over, hvor meget hun sårer Elin ved ikke at reagere, da denne er på vej ud i kulden. I det hele taget lidt af en medløber og derfor en smule tåbelig, men stadig klog nok til at kende forskel på en lidenklokke og en regnfang. Bryder sig ikke om klistret sæbe.
Elin
|
|
Den pige i II ml., der som den første for alvor vækker drengenes interesse, til stor misundelse for veninderne, der begynder at vende hende ryggen efter Anne-Mettes ungdomsgilde, hvor Elin efter nogens mening optræder lidt for udfordrende og kræver lyset slukket, så hun kan danse kinddans med Helge. Hun er tilbejlet af både denne, samt Jørn og én af drengene fra de større klasser - én, der hedder Carsten(!) Går desuden under Helges øgenavn T.R.L.
Elsebeth
|
|
Den fjerde og sidste del af firkøveret. Hendes position ligner langt henad vejen Lenes, da Elsebeth også vælger at ignorere Elin for ikke selv at risikere at ryge ud i kulden. Begår en fortrydelig fejl ved at score Gert.
Loppe
|
|
En af II ml.'s permanente outsidere, der dog holder sammen Gås og Joan. En af dem, Elin tyer til, da ingen andre længere vil have med hende at gøre.
Gås
|
|
En af II ml.'s permanente outsidere, der dog holder sammen Loppe og Joan. En af dem, Elin tyer til, da ingen andre længere vil have med hende at gøre.
Joan
|
|
Enenu en af II ml.'s permanente outsidere, der dog holder sammen med Gås og Loppe. Elin tyer til de tre, da ingen andre længere vil have med hende at gøre.
Kaj
|
|
Tilflytter fra Aalborg... Nej, Nr. Sundby. Falder hurtigt i hak med Niels-Ole og Gert, og danser desuden kinddans med Anne-Mette. Manden bag idéen til at stifte "Kinddansernes Hemmelige Klub". (Kun for særligt indviede...)
II. ml's Blå Bog blev oprindeligt skabt til Peter Jul Skovholms Kundskabens Træ-hjemmeside
ca 1999 af skrevet af Morten Elbech Sørensen.