Nils Malmros

Verdensberømt i Aarhus; danmarksberømt i resten af kongeriget

Nils Malmros (th.) instruerer Brian Theibel i rollen som Villy, "Kundskabens Træ". Foto (c) Torben Stroyer.

Med sin stærke evne til at skabe film ud fra sin egen barndom og ungdom, fortæller Nils Malmros noget alment om de psykiske spil, der opstår, så snart mere end en person er til stede. De tilsyneladende harmløse og udramatiske fortællinger har en voldsom gennemslagskraft, der får publikum til at finde og se sig selv i de psykologiske konflikter, der ruller over lærredet.

Fra Aarhus min verden går

Nils Malmros er født i Aarhus den 5. oktober 1944. Faderen var professor på Kommunehospitalet. Moderen var cand.mag, men koncentrerede sig om at passe familiens fem børn. Nils var kreativ og fuld af initiativ og lod sig ofte inspirere af sine omgivelser til at skabe små skuespil og iscenesættelser. Familiens tur i teatret for at se Shakespeare kunne således fortsætte hjemme i kælderen, hvor Nils med hjælp fra sine venner fortsatte fortællingen med scene, kulisser, kostumer, selvskreven dialog og naturligvis publikum.

Senere blev Nils inspireret af grafikeren Palle Nielsens værker, og kastede sig straks over at lave egne værker i stil med hans. Også møbler i stil med Børge Mogensens har været omdrejningspunktet for Nils' skaberkraft. Sidstnævnte interesse fik sågar Nils til at vælge at studere til møbelarkitekt i København. Studiet holdt dog kun et år, indtil savnet af Aarhus og vennerne blev for stort.

Tilbage i Aarhus begyndte han på medicinstudiet, og tog i 1987 medicinsk embedseksamen, efter 23 års studier.

I sin gymnasie- og studietid gik Nils ivrigt i biografen. Særligt Francois Truffauts film "Jules et Jim", gjorde et uudsletteligt indtryk. Nils så filmen i biografen adskillige gange, og måtte naturligvis lave sin egen version! Inspirationen fra fransk "nybølge" blev dermed startskuddet til en af de mest markante karrierer i dansk film.

Efter amatørfilmen "En mærkelig kærlighed" (1968) fik Nils Malmros sin egentlige debut med den selvfinansierede "Lars Ole 5.C" (1973). Den er første del af barndomstrilogien, der også tæller "Drenge" (1977) og - selvfølgelig -hovedværket "Kundskabens træ" fra 1981. Sidstnævnte foregår over en periode på to år, og Malmros besluttede derfor ligeledes at lade optagelserne forløbe over to år, for med troværdighed at skildre sine pubertetsplagede skuespilleres forandring.

Efter fortællingen om teenage-faderen, "Skønheden og udyret" fra 1983, kom i 1989 "Århus by Night", som skildrer en ung håbefuld århusiansk instruktørs forsøg på at realisere sin vision og de uundgåelige sammenstød med det københavnske filmhold. Filmen er stærkt selvbiografisk, og forholder sig til de genvordigheder, Nils selv havde under indspilningen af "Drenge" i 1977.

Fra autofiktion til det, der ligner

"Kærlighedens smerte" fra 1992 blev et nyt højdepunkt i karrieren. Den skildrer den livsglade studine Kirsten, der indleder et forhold til sin lærer, og med tiden kommer til at lide af maniodepression. Filmen bevægede sig væk fra Nils' egen personlige erindring, men fremstår i dag også som et forvarsel og forstudie til den senere "Sorg og glæde" (2013).

Med filmatiseringen af Jørgen Franz Jacobsens "Barbara" (1998) var Malmros på flere måder helt på udebane. For første gang lavede han en film baseret på en roman, og handlingen i den ambitiøse periodefilm er henlagt; ikke til Aarhus, men til Færøerne.

Fem år senere vendte Nils Malmros igen hjem til Aarhus og det selvbiografiske stof med filmen "At kende sandheden". Filmen, der er optaget i sort/hvid, fortæller historien om faderen Richard, der kom fra fattige kår og siden blev overlæge og neurokirurg ved Århus Kommunehospital. Her var han med til at anvende det radioaktive kontraststof thorotrast, der mange år senere viste sig at være kræftfremkaldende.

Koh-i-Noor

Med glimt i øjet, har Nils Malmros, stort set ved hver premiere, til pressen sagt, at "dette er min uigenkaldeligt næste film!". En snu måde at fortælle, at han i øjeblikket føler sig udslukt og ikke har mere at fortælle, men samtidig holde bagdøren åben for nye projekter.

Og selvom "Sorg og glæde", som på mange måder må ses som den film, han størstedelen af sit voksenliv gerne ville forløs, men af indlysende årsager ikke kunne, før hustruen gik på pension og gav lov, var ovenstående også tilfældet i 2009. Dette var hans "uigenkaldeligt næste film". Og vi troede på det.

Alligevel ulmede endnu en film. I sin research til "Barbara" stødte Nils Malmros på en brevveksling mellem forfatteren, Jørgen- Frantz Jacobsen og hans nære slægtning og ven William Heinesen, der indikerede, at der fandtes endnu et manuskript til uudgivet roman. Manuskriptet fra slutningen af 1920'erne blev holdt hemmeligt, da det indeholdt beskrivelser af endnu levende personer. Jørgen-Frantz Jacobsen derfor Heinesen om at gemme det, hvorpå det hele forsvandt i glemslen, indtil Malmros fik nys om det ....

Gennem flere år søgte Nils Malmros efter manuskriptet, og fandt det endelig hos William Heinesens søn, Zacharias Heinesen.

Den lille fortælling hedder ”Koh-i-Noor”, efter navnet på en af verdens største diamanter, og foregår på Vejlefjord Sanatorium fra 1929 til -30, hvor Jørgen-Frantz Jacobsen var indlagt med tuberkulose. Her dør han få år efter, 37 år gammel, men når samtidig at skrive den mest solgte, danske kærlighedsroman nogensinde, ”Barbara”.

Det håndskrevne manuskript er blevet til et friskt, komplet filmmanus - måske, forhåbentligt! - Nils Malmros's "uigenkaldeligt næste film"!? Det var i 2021.

Den stærkt selvbiografiske "Koh-i-Noor" handler om livet på Vejlefjord Sanatorium, hvor patienterne, velvidende at de ikke alle overlever tuberkulosen, vælger at feste og leve livet fuldtud. Således også Jørgen-Frantz Jacobsen selv, der bliver del i et trekantsdrama, der inddrager flere medpatienter i forsøget på vinde den udkårne.

Men netop dét; manuskriptets omdrejningspunkt, trekantsdramaet, kombineret med 2020'ernes bornerthed og krænkelsesparathedskultur har foreløbigt spændt sat projektet på pause (medio 2024). Konsulenten på Filminstituttet har afvist filmen, idet hun bl.a. skriver i sin begrundelse: ”Det er i mine øjne helt på Månen i 2022 at repetere et kvindesyn, der omtaler kvinder som noget, man kan bytte". Men konsulenten overser, at det netop er skurken, der kommer med forslaget, og hovedpersonen Jørgen-Frantz Jacobsen - på trods af, at det er det, han brændende ønsker - afslår tilbuddet!

Man tør slet ikke tænke på, hvad en Filminstituttets konsulent ville sige til manuskriptet til "Kundskabens træ" i dag, hvor piger omtales om "transportable rejseludere" og "forsuttede bolsjer" ... Men endnu lever håbet om at se en ny, stærk film fra Malmros' hånd.

Nils Malmros fylder 5. oktober 2024 firs år.
Denne hjemmeside fylder 26. november 2024 tyve år!
TILLYKKE!