24. januar 2006 kom "Kundskabens træ" i fiont selskab med blandt andet Vor Frue Kirke i København, Sydney Opera House, Solvognen, "Jason med det gyldne skind" af Bertel Thorvaldsen, Flora Danica, Søren Kierkegaards "Enten-Eller", Ludvig Holberg "Jeppe på Bjerget", Herman Bangs "Ved Vejen", "Elverskud" af Niels W. Gade og Halfdan Rasmussens "ABC".
Daværende kulturminister Brian Mikkelsen afslørede "Danmarks Kulturkanon" med i alt 108 kunstværker, som syv udvalg nedsat af regeringen fandt essentielle i den danske kulturarv.
Kanonudvalget for film bestod af:
- Susanne Bier (formand), filminstruktør
- Jacob Neiiendam, programchef
- Vinca Wiedemann, kunstnerisk lede
- Tivi Magnusson, direktør
- Ole Michelsen; forfatter og anmelder
Udvalget besluttede hurtigt, at hvis det skulle give mening, måtte det lave en kanon, der "fokuserede på danske film i den forstand, at det er film, der – i fiktionens optik – formår at spejle den danske virkelighed". Udvalget gjorde det derfor til sit vigtigste omdrejningspunkt, at de valgte film konkret skulle reflektere en dansk virkelighed med danske skuespillere og referencer.
I forordet til afsnittet om de kanoniserede film i bogudgivelsen ("Kulturkanon" (2006)) skriver udvalget:
"Selv de bedste film er bundet til deres tid og forældes hurtigt; der er et indbygget aktualitetsaspekt i enhver film. At se en gammel film bliver næsten uvilkårligt som at bladre i gamle familiealbums, fordi fortællingen er bundet til direkte her og nu-afbildninger af virkeligheden i bogstaveligste forstand. Lige meget hvor symbolsk eller mytologisk historien er, så bliver den inkarneret af skuespillere, som vi næsten kender bedre end vores egen familie."
Inden for disse rammer valgte udvalget i alt 12 film:
- "Du skal ære Du skal ære din hustru", Carl Th. Dreyer 1925
- "Vredens Dag", Carl Th. Dreyer 1943
- "Ditte Menneskebarn", Bjarne Henning-Jensen 1946
- "Soldaten og Jenny"; Johan Jacobsen 1947
- "SULT", Henning Carsel 1966
- "Bennys Badekar", Flemming Quist Møller og Jannik Hastru 1971
- Matador (tvserie), Erik Balling 1978-82
- Kundskabens Træ, Nils Malmros 1981
- "Babettes gæstebud", Gabriel Axel 1987
- "Pelle Erobreren", Bille August 1987
- "Festen", Thomas Vinterberg 1998
- "Idioterne", LArs von Trier 1998
Udvalgets begrundelse for valget af KT
af Kanonudvalget
"Den skrøbelige pubertet har været beskrevet ofte i dansk film, men aldrig så præcist som i Nils Malmros’ Kundskabens Træ, der med rette står som instruktørens hovedværk og den, som andre film med lignende temaer måles og blegner i forhold til. Filmen var kulminationen på instruktørens trilogi med udgangspunkt i egne erindringer fra barndommen i 1950’ernes Århus og fulgte Lars Ole, 5.c (1973) og Drenge (1977).
Handlingen udspiller sig i 1958-60, men filmen er så meget mere end et tidsbillede, for de psykologiske mekanismer, som Malmros beskriver med skarpt indgående blik, vil desværre aldrig miste deres relevans. Filmen er et gruppeportræt af en skoleklasse, 2. mellem på Århus Katedralskole, men centralt står Elin, der er lidt mere moden end sine klassekammerater og derfor populær hos drengene. Men da hun afviser én af dem, vender hele klassen sig imod hende, og på sin helt egen stille måde er det en isnende ubehagelig skildring af et Minidanmark. Rammerne, dialekten og tidsbilledet er meget dansk, men dramaet universelt og aldrig skildret så sikkert i børnenes eget univers. Malmros fortæller diskret med blikke, bevægelser og situationer, som alle kender. Karaktererne findes i alle skoleklasser, den småborgerlige, den vilde, den pæne og den mobbede, men alle får lov til at folde sig ud, bliver små mennesker af kød og blod, som udvikler sig gennem filmen.
Filmen blev optaget over to år, og børnenes forandring er fysisk såvel som psykisk. Malmros har aldrig lagt skjul på sin forkærlighed for den franske nybølge og især Francois Truffaut, men selvom det var tydeligere i de tidligere mindre stramt komponerede film, så er hans usvigeligt sikre greb om de unge uprøvede skuespillere og evnen til at få dem til at vise følelser helt på højde med hans ikoner.
Download Kanonudvalgets begrundelse for valget af "Kundskabens træ" (207 KB)
Download den komplette Kulturkanon (1,3 MB)
Koret øver. Carsten flirter med Elin, mens Anne-Mette ser misbiligende - måske endda misundeligt - til
I sammenhæng med udvalgets begrundelse bringer bogen filmskribent og filmanmelder på Dagbladet Information Christian Monggaards tekst "Ægthed":
Ægthed
Af Christian Monggaard, filmskribent og anmelder på Dagbladet Information
Kan du huske den første gang, du blev forelsket? Dit første kys?
Nils Malmros kan, og det fortæller han dramatisk og humoristisk om i Kundskabens træ. Den episodiske film er baseret på hans egen skoletid i 50’ernes Århus. Og der er overrumplende ægthed og indlevelse i tidsbilledet, dialogen og børnenes
præstationer.
Filmen følger eleverne i en folkeskoleklasse gennem to år, fra 7. til 9. klasse. Vi er med til skolefester og på lejrskole og får et indblik i, hvordan det naturlige, sociale hierarki i klassen fungerer. Det er ofte morsomt, men også smertefuldt at følge
med i.
Uudtalt drama
Elin er tidligt udviklet. Det gør hende eftertragtet blandt drengene og sårbar for spot og misundelse. Hendes skoledage forpestes af mobning. Der bliver hvisket bag hendes ryg, hun får øgenavne og bliver frosset ude af fællesskabet. Kliker
dannes, intriger spindes, og et uudtalt drama, som mange voksne har glemt, udspiller sig blandt børnene. Ofte sårer man ubevidst hinanden. Og først da filmen er ved at være slut, og børnene er godt på vej til at blive voksne, bliver de bevidste
om, hvad der egentlig er sket, og hvordan de har behandlet Elin.
Filmen er optaget over to år, og på den måde spejler skuespillernes faktiske fysiske og psykiske udvikling personernes udvikling på lærredet.
Ligefrem og barsk
Med Kundskabens træ fulgte Nils Malmros op på sine to første roste film om børn i skolealderen, Lars Ole 5c og Drenge. Malmros arbejder på efterfølger til Kundskabens træ, der skal følge de samme personer i gymnasiet og have premiere i
2009. Titlen er Kærestesorger. Kundskabens træ kan godt ses af større børn og unge, men den er i glimt chokerende ligefrem og barsk.
Malmros laver film om børn, ikke først og fremmest film for børn. Men han sætter sig i børnenes øjenhøjde og lever sig ind i deres særlige verden. Derfor er det ikke svært at se træk af sig selv i nogle af karaktererne.
VIDSTE DU
Det er ikke altid sagen at være en ung berømthed. Line Arlien-Søborg, der spillede den intrigante Anne-Mette i Kundskabens træ, måtte engang flygte ud på et toilet på Kalundborgfærgen, da hun blev jagtet af en hel skoleklasse, der ville
have hendes autograf. Hun forsøgte at sige, hun var Anne-Mettes søster, men lige meget hjalp det.
Sidstnævnte Fun Fact om Line Arlien-Søborgs flugt ud på Kalundborgbådens toilet, har Christian Mongaard fundet på nærværende hjemmeside, hvilket da også er behørigt krediteret i bogen. Se artiklen her.
Download Kanonudvalgets begrundelse for valget af "Kundskabens træ" (207 KB)
Download den komplette Kulturkanon (1,3 MB)
