|
| ||
 |
Elin Elin er den bærende figur i filmen. Hun er en køn pige på omkring tretten år i starten af filmen. Hun er sød og omgængelig og vellidt af alle. Hun er tidligere fysisk udviklet end de øvrige piger og grundet dette nyder hun godt af den ekstra opmærksomhed. Elin er den ældste og hende der fører an. Opmuntret af de andre, tager hun de første forsigtige skridt, ind i seksualitetens dragende univers. Hun er den eneste, som danser i Syndens hule (11) og den første til at få et kys (12) Elin ender dog med tiden nederst i klassehierarkiet. Hun acceptere uforstående denne skæbne (27). Hun møder ingen forståelse fra forældrene, da hun begynder at få problemer, idet de mener hendes situation er selvforskyldt (29). Elin gennemgår en negativ udviklingshistorie. |
|
 |
Niels Ole Niels Ole er omkring tretten år i starten. Han er en pæn dreng med blond vandkæmmet hår, og han er klassens ledende dreng. Det er ham, som uddeler bøder (4) og ham som fører an i legen (14). Nils Ole er den som laver ballade i timerne (1), men alligevel fremstår han som den søde uskyldige og velopdragene dreng. Til julebazaren forelsker han sig i den et år yngre Mai Britt og fra da af er al hans opmærksomhed, hans tanker og drømme rettet med hende. Han bliver derfor blind på klasse intrigerne. De bliver kærester indtil hun i stedet vælger den mere modne Helge. Nils Ole er endnu umoden og ikke klar til at kysse, selvom han uden problemer tegner frække tegninger på tavlen. Virkelighedens seksualitet er mere kompliceret for ham (16). Han er den, der har muligheden for at sætte en stopper for hetzen mod Elin, men pga. sin forelskelse gør han intet. Dog er det ham, der til sidst foreslår, at de alle igen danser med Elin, men får igen øje på Mai Britt, dog denne gang som et seksuelt objekt. Glemt er igen Elins situation. |
|
 |
Anne Mette Hun fremstår som en velopdragen pige med lange lyse fletninger, der indordner sig under autoriteterne. Vi ser hende ofte sladre i timerne, når hun føler sig til side sat. Hun kommer fra en bedre middelklasse. Hun er i starten af filmen vild med Søren Roland, "fordi han lugter så godt", hvad viser at hun på det tidspunkt har en meget uskyldig syn på seksualiteten. Anne Mette er ubetinget klassens leder. Alle ideer og beslutninger skal gennem hende, inden de føres ud i livet. Hun er den som udvælger hvem der skal med til festerne (32) og hvem der i det hele taget skal være med i den populære klike i klassen. Er man venner og accepteret at Anne Mette, er det ensbetydende at man er accepteret af og i klassen. Hele filmen igennem fastholder hun sin position, som klassens leder. Hun tager de første skridt ind i "den forbudte verden", da hun danser kinddans til skolegårdsfesten (24). |
|
 |
Helge Han er den højeste dreng i klassen og de andre har en vis form for respekt for ham. Han bagtaler alle som går ham imod og det får både Nils Ole, Mai Britt og ikke mindst Elin at mærke. Han er egoistisk og ser sin tid som værende vigtig "og nu har jeg brugt en hel eftermiddag" .Han optræder som den fornuftige og høflige unge mand overfor Elins mor (15). På den hemmelige tur i Botaniks Have udtrykker han viden om sex og at det at være seksuelt aktiv ikke er det samme som at stifte familie. |
|
 |
Mona Mona lyder under navnet Klister og hun er klassens outsider fra starten, selv om hun ihærdigt forsøger at komme med ind i kliken hos de populære. Hun følger efter dem og ringer til dem for at få kontakt. Hun vil gerne være med, men det gøres klart fra starten, at hun er udenfor - "klister" .Hendes tilværelse ændres endeligt, da Jørn i en time får øje på hendes kvindelige former og herefter skiftes øgenavnet ud med hendes rigtige navn. Gruppen vælger, anført af Anne Mette, at tage til Monas ungdomsgilde frem for Elins gilde, da hun er alene hjemme. Mona træder da i Elins fodspor og får samtidigt opmærksomhed fra Jørn, som tidligere bejlede for Elin. Til afslutningsballet bliver hendes nye position i klassen for alvor truet og hun forsøger at forsvare sig ved direkte konfrontation med Elin. |
|
 |
Mai-Britt Hun er et år yngre end de andre. Den bedårende blonde skønhed, som fortryller Niels Ole og siden hen Helge. |
|
 |
Willy Bonde Willy er klassens evigt sjove dreng. Han er umoden og har endnu ikke fået øjnene op for det modsatte køn. Til ungdomsgildet hos Mona vælger han at danse tæt med en sodavandsflaske og ikke en af pigerne. Han er ubetydelig set i forhold til klassehierarkiet. Han er den eneste der på lejrskolen kravler gennem Øjetræet. |
Indbyrdes relationer
Elin - Mona
Når den ene "stiger", "falder" den anden ( Se figur...). Det gælder både fagligt men også personligt. Vi ser hvordan Elin har fået det svært med det boglige og der er tvivl om, hvorvidt hun vil blive optaget i gymnasiet. Mona derimod bliver dygtigere og vi ser hende uden problemer og tøven klare de svære regneopgaver ved tavlen (33).
Socialt følger vi hvordan deres roller gradvist byttes om. Telefon samtalerne får her en vis betydning: Første opkald bliver foretaget af Mona, som ringer privat til Anne Mette hvor pigegruppen er samlet til strikkeklub. De er overbeviste om, at hun kun ringer fordi hun ved, at de holder strikkeklub (3). Ved at tage kontakt via telefonen, undgår Mona den direkte og personlige konfrontation. Strikkeklubben overhører fnisende samtalen. Mona er altså ikke en del af gruppen.
Senere er situationen en helt anden. Her er det Anne Mette der ringer til Elin for at fortælle, at de alligevel ikke kommer til hendes ungdomsgilde. Det er igen nemmere at undgå den direkte ubehagelige konfrontation gennem telefonen. Mona er en del af gruppen, da Anne Mette senere giver et referat af samtalen (35). Nu er det Elin som står udenfor fællesskabet.
På lejrskolen viser scenen, hvor de unge kommer gående i skoven, tydeligt hierarki fordelingen og hvordan den skifter. Elin får her øgenavnet "TRL"og Mona opnår retten til sit eget navn, da hun får del i Helges mobning. Dog er der på det tidspunktet stadigt et stykke vej til den øverste del af gruppen, som går symbolsk foran Mona og Elin. Pigegruppen for ikke bare del i det hemmelige øgenavn, men oven i købet får de at vide, at de tre bogstaver står for Transportable Rejseluder (25).
Mona frygter sin nye plads, da hun til afslutningsfesten ser Jørn danse med hans tidligere kærlighed Elin. Hun forlanger at tale med hende på toilettet og her forsøger hun at slå fast overfor Elin, hvem der nu er "in" og hvem der er "out" af de to. Da Elin har hørt på Monas beskyldninger forsvarer hun sig ved at minde Mona om hendes tidligere øgenavn Klister og det får Mona til at reagere aggressivt og voldsomt ved at hive rivalens kjole i stykker. Herefter løber Elin grædende derfra.
Elin - Helge
Elin er den som vælger Helge frem for Flemming og Jørn i dansetimen og hun accepterer, da han tager initiativet til en tur i Botanisk Have. Pigen som går af sted med Helge er inderst inde en uskyldig og "pæn" pige, men Helge bliver den som, med sin snak om graviditet og dermed seksuelle hentydninger, får slået skår i naiviteten hos Elin. Hun mister sin uskyld, da Helge puster det fundne kondom op. Her går "sandheden" og hvad voksenlivet kan føre til op for hende. Nemlig at sex og en e.v.t. uønsket graviditet kan blive konsekvenserne af hendes optræden overfor det modsatte køn. Elin får herefter et helt andet syn på seksualiteten, som pludseligt kommer for tæt på.
Elin - Anne Mette (pigegruppen)
De to piger er i starten styrende af pigegruppen og bedste veninder. Der er dog ingen tvivl om, at Anne Mette er misundelig over al den opmærksomhed Elin får fra drengene - også de ældre drenge. Da Elin modtager den anonyme invitation til den hemmelige tur, er det Anne Mette, som uden medfølelse tager brevet og læser det højt for hele klassen. Da ingen vil tilkendegive sig, spørger læreren: "Hvem kunne tænke sig at gå en hemmelig tur med Elin?" Anne Mette svarer surt og uden at kunne skjule sin misundelse, at "det kan de alle sammen". Da Elin modtager sølvdollaren fra den ældre Karsten, viser Anne Mette igen sin åbenlyse jalousi, men den er også forbundet med en vis respekt og anderkendelse af at Elin er nået længere i sin seksuelle udvikling end de andre.
Bruddet mellem Elin og Anne Mette sker til skolegårdsfesten, hvor Elin ikke kan leve op til pigernes forventning, om at være den der danser den første kinddans. De handler ved straks at forlade hende. Hun kan ikke længere være det ønskede forbillede (24).
På lejrskolen forstærkes udelukkelsen. Da Elin søger kontakt, afvises hun prompte og pigernes kropssprog signalere, at hun ikke længere er med i gruppen.
Det endelige og "offentlige" brud sker i klassen, da Anne Mette flytter fra sin plads, ved siden af Elin, op til Lene.
Gås (Anne-Mette Brinch Andersen) og Loppe (Malene Darre) er med i kemslegen på lejrskolen.
Tekniske virkemidler
Vi vil her vise eksempler på, hvordan Nils Malmros bruger lyset, lyden, kameraet og klipningen til at opnå den ønskede virkning hos publikum.
Lyset
Det forsøges gennem hele filmen at få lyset til at ligne virkelighedens. I de situationer, hvor instruktøren ønsker at fremhæve en vigtig detalje, har han flere steder forstærket den naturlige lyskilde. Et eksempel kan være i den paradisiske skovscene, hvor Mai Britt gennem et kraftig nakkelys, får et glorie lignende lys omkring hovedet og dermed et engel agtigt præg. Endnu et eksempel kan være den måde Fru Andreasen bliver belyst nedefra i det mørke geografilokale. Det får skyggerne i ansigtet til at træde ekstra frem og det giver hende et strengt dæmonisk udtryk.
Et gennemgående træk for hele filmen er vekselvirkningen mellem lyset og mørket. Lyset bliver det tilladte, det bevidste og hvor det ufarlige sker. Mørket derimod rummer det ukendte, det vovede og ikke mindst de seksuelle drifter i de unge.
Allerede i anslaget (1), vises denne benyttelse af de to kontraster første gang. I mørket under bordet sker det sjove og forbudte, indtil Fru Andreasen bryder stemningen ved at tænde for lyset. Her er det hende, som bestemmer "legens" regler. På skøjtebanen er fornøjelsen afhængig af tidspunktet. Om dagen, mens det endnu er lyst er legen uskyldig, men når mørket faldet på er det slanger og Gittes oplyste skød, der fokuseres på.
Lyd
Nils Malmros gør ikke brug af stemningsfuld baggrundsmusik, men lader de realistiske lyde være de gældende. Dog starter filmen ledsaget af musikstykket "The man I love", som handler om forventninger og drømme og der afsluttes også med disse toner.
Der er så vidt muligt brugt synkronlyd, men få steder er der dog benyttet asynkronlyd, i form af effektlyd. Meget virkningsfuldt er det på skøjtebanen, hvor lyden af dynamolygten er forstærket og på den måde fremhæver dens magiske evne til at lyse Gittes skød op i mørket.
Kamera og klipning
klipningen kan bruges meget manipulerende i film overfor tilskueren. Man kan få ham til opleve en person på netop den måde instruktøren har tænkt det via klipning. et godt eksempel til at belyse vigtigheden i denne teknik i Kundskabens træ, kan være i episoden på skøjtebanen. Her opbygges til spændingsklimakset ved hjælp af hurtigere og hurtigere klip for til sidst at ende ved Gittes blottede skød. Episoden varer i alt 38 sekunder og indeholder ikke færre end 22 nærbilleder.
Den eneste krydsklipning der foregår i hele filmen er skiftet mellem skøjtebanen og Elins hjem.
Generelt bruger NM korte klip. En af forklaringen er at de unge amatørskuespillere ikke er i stand til at holde mimikken i længere tid og derfor bruges klippet til at skære den et forkerte mine væk
Den måde kameraet benyttes bliver samtidigt den måde , hvorpå instruktøren ønsker at tilskuren skal opleve filmen s fiktive virkelighed på.
En af teknikkerne er den anvendte kamerahøjde. Det er bevidst at kameraet i Kundskabens træ følger børnenes højde og er filmet i deres perspektiv. På den måde oplever vi sammen med dem og det får ubevidst den voksne tilskuer til at erindre sin egen barn og -ungdom. Man biver som en af dem.
Havde Nils Malmros valgt at filme i fugleperspektiv, kunne virkningen meget vel havde været at tilskueren får en følelse af at være børnene overlegne og se ned på dem.
I episoden med sølvdollaren, hjælper kameraets perspektiv til at understrege hvem der har magten af Elin og moderen. Elin er filmet i fugleperspektiv og moderens i førpersperktiv. Når vi gennem kameraets øje her ser Elins der kigger op til moderen ...
Der forekommer ganske få points of view hvor en bestemt person blik pointeres gennem denne teknik. Vi ser hvordan Niels Ole intenst oplever Maj Britts knæhase og ligeledes hvordan drengene lader blikkene glide (tilte) op ad Elins krop i svømmehallen, er opstår altså her en subjektiv fremstilling af motivet. Som i de nævnte eksempler oftest set ud fra drengenes synsvinkel.
Der anvendes mest nære og halvnære indstillinger og især de mange nærbilleder er medvirkende til at vi kommer helt tæt ind på livet af filmens personer.
Klipning
Klipningen kan bruges meget manipulerende overfror tilskuerenm Den ønskede måde at tolke og opleve f.eks en af personerne på i netop det øjeblik.
Autoriteter
Forholdet til forældrene, er anspændt og der er ingen tegn på gensidig tillid fra deres side. Da Elin invitere Helge indenfor til kakao er det vigtigt for moderen at de sidder nede i stuen sammen med de andre og ikke alene oppe på Ellins værelse. Familiens roller er tidstypiske med moderen som hjemmegående husmor og fadderen som den eder har det sidste ord i vigtige anliggender. Forældrene respekteres af datteren og det ligger fjernt for hende at sige dem imod eller bare tvivle på deres ord. Hun møder ingen forståelse fra forældrene, da hun begynder at få problemer, og de faktisk straffer hende i stedet for at støtte.
Som den eneste siger han forældrene imod.
Ina (Astrid Ho,m Nielsen) og Maj-brit (Lone Eliott) i skovtursscenen.
Syndefaldet
Titlen "kundskabens træ" er inspireret af syndefaldsmyten i Det gamle Testamente, 1. Mosebog kap. Det er en myte om Adam og Eva, som lever i Paradisets Have. Det eneste forbud de har fået af Gud, er at spise af frugterne på Kundskabens træ. Slangen i haven frister Eva til at spise af træet, som så får Adam til at gøre det samme. Derpå bliver de begge bevidste om forskellen mellem godt og ondt. De ser, at de er nøgne, og derfor skjuler de sig. Gud ved da, at de har forrådt ham ved at spise af træet og han udviser dem fra Paradisets Have. Han straffer dem ved at lade Eva føde med smerte og Adam arbejde for føden.
Vi har valgt at analyse myten som en udviklingshistorie og for at få et overblik over de vigtige faser vil vi dele den op i følgende tre afsnit.
|
Før Bardom Uskyld Harmoni |
Under Ungdom / pubertet Synd Konflikt |
Efter Voksenliv Kundskab Sammebrud Ny harmoni |
kilde: Jørn Jacobsen
Før syndefaldet: Her lever Adam og Eva i en barnlig, ubevidst og harmonisk tilstand. Det eneste der eksistere er det gode, det evige liv og kønsløsheden. De er nøgne i bogstaveligste forstand, men også mentalt. "De bluedes ikke" og føler derved ingen skam.
Under syndefaldet opstår en konflikt og bryder harmonien, da slangen frister Adam og Eva til "at blive som Gud, til at kende godt og ondt".
Efter syndefaldet bliver de bevidste om livet, "da åbnedes begges øjne" .Harmonien er for evigt brudt, uskylden er erstattet med skam idet "de kendte, at de var nøgne" .De bliver nu opmærksomme på, at de tilhører forskellige køn og kønsbevidstheden er dermed indtrådt. Deres liv er blevet langt mere kompliceret og de har fået den nye evne, "som Gud til at kende godt og ondt" .Dette kræver at, de nu skal være istand til at handle og være klar over eventuelle konsekvenser heraf.
Det overordnede i myten handler altså om at blive "seende" -at blive klogere og bevidste om livet, og det ikke kun en fortælling om Adam og Evas skæbner i Paradisets Have. I symbolsk forstand, bliver den historien om ethvert menneskes nødvendige livsforløb, da vi alle i en eller anden forstand vil gennemgå samme udvikling. Vi mener helt klart, at syndefaldet skildre menneskets pubertet. Det overordnede i myten handler derfor om overgangen fra barn til voksen.
Med baggrund i ovenstående vil vi nu påvise paralleliteten af udviklingsforløbet i henholdsvis filmen og Paradisets Have, ved brug af Jørn Jacobsens model.
Før
Børnene lever en uskyldig og ubevidst tilværelse hvilke vi ser talrige eksempler på. I geografi timen (1), ser vi hvor unge og barnlige børnene fremstår. Jørn prøver at komme i kontakt med Elin ved at smide papirs kugler på hende, og bære hendes taske. Alt sammen meget uskyldigt og simpelt. Dog er børnenes handlinger ofte præget af hensynsløshed og mangel på omtanke. Da Mona ringer til Strikkeklubben (3) er der ingen i pigegruppen, der viser tegn på dårlig samvittighed over at hun bliver holdt udenfor, på trods af at hun ihærdigt forsøger at blive lukket ind i "varmen" .Tværtimod griner de åbenlyst af hende. Det samme gør sig senere gældende for Elin på lejrskolen (26).
At Anne Mette bruger klassens fælles bødepenge, giver heller ikke anledning til bekymring eller samvittigheds kvaler.
Ved julegudstjenesten, viser både kulissen og flirten mellem Nils Ole og Mai Britt renheden i deres sind, og også på deres skovtur udstråler de uberørthed. Ved det første ungdomsgilde hos Anne Mette (18), danses med lyset tændt og lukkede øjne og drengene fniser.
Et sidste eksempel på deres uskyldige sind, ser vi i konfrontationen mellem Elin og hendes mor (13). Her betvivler moderen Elins jomfruelighed med replikken, "Hvad har du gjort for at få den?" (sølvdollaren). Datterens reaktion fortæller tydeligt, at Elin endnu er helt uforstående overfor moderens tankegang.
Under
Denne uskyldstilstand forvinder gradvist og erstattes efterhånden af en begyndende bevidsthed om godt og ondt og der sker nu et skred i et ellers harmonisk vækstforløb. De fristes mere og mere til at tage hul på seksualiteten. Et eksempel på fristelsen er situationen på skøjtebanen, hvor Nils Ole konfronteres med Frække-Gittes skød. Denne oplevelse får ham til at træde forskrækket tilbage. Det sker igen ved Mai Britts fald i skoven (19), hvor hun udbryder: "Og så med spredte ben" .Her bliver han igen mindet om pigens køn. Påmindelserne gør ham opmærksom på det kommende voksenliv.
Tilsvarende sker det for Elin, da Helge i Botanisk Have puster det fundne kondom op og taler om graviditet. Da han senere samme dag, forsøger at kysse hende reagere også hun ved at bakke ud af situationen.
Igen kan festerne illustrere udviklingen. Nu danses den første kinddans i mørket, der kysses, drikkes øl og i forældrenes soveværelset udforskes kønsforskellen.
Til Monas ungdomsgilde (35), viser Anne Mette det første tegn i filmen på dårlig samvittighed og dette er den første snert af bevidstgørelsen af godt og ondt.
Efter
Den egentlige kundskab om godt og ondt indtræder under middagen ved afslutningsfesten. Her sidder kliken højtideligt, pæne i tøjet og agerer som små voksne. Da Elin stiller sig ved bordet bliver hun mødt med tavshed og alle kigger ned i bordet hvorefter der breder sig en erkendelse af, at de har ansvar for Elins tragedie.
Elsebeth (Marian Wendelbo), Anne-Mette (Line Arlien-Søborg) og Kaj (Nicolaj Flensborg) ved Monas ungdomsgilde.
Delkonklusion
Efter at have lagt modellen ned over de to udviklingshistorier, kan vi hermed konkludere, det parallelle handlingsforløb.
Motiv og tema
Filmens motiv er skildringen af en skoleklasses overgang til puberteten i Århus omkring 50-erne.
For at finde filmens temaer, har vi valgt at fokusere på de forskellige modsætningsforhold, som opstår i filmen.
Modsætningen mellem ubevidsthed og bevidsthed er et af hovedtemaerne, da næsten alle børnene gennemgår en udvikling fra en ubevidst til en bevidst tilstand omkring livet. Hvordan de udvikles fra at være umodne, barnlige og uden tanke for andre end dem selv, for efterhånden at opnå en ansvarsfølelse og de bliver klar over, at man bør handle med omtanke for de følgende konsekvenser.
Uskyld og skyld er også en af de bærende temaer. Tabet af uskylden henleder til de seksuelle aspekter. Dette understreges gennem hele filmen i brugen af lyset og mørket som kontraster ( Jf. afsnit "Lyset") .
Udfra ovenstående konkluderer vi hermed at mobning, venskab, jalousi, forelskelse, kærlighed og seksualitet, er de temaer som behandles i lyset af puberteten.
Mona (Hanne Sørensen) ser Elin fra balkonen ved det sidste skolebal.
Fortolkning
Gennem arbejdet med Kundskabens træ er vi gang på gang blevet overraskede over hvor mange nye lag og vinkler filme egentlig indeholder. Der opstår. Det kan være vanskeligt, at lave en fortolkning fra begyndelse til slut, så vi har valgt at plukke nogle af, de for os, mere relevante sammenhænge ud.
Via små hints til syndefaldet, lader Nils Malmros os ikke på noget tidspunkt glemme Adam og Evas skæbner i Paradisets Have.
Jf. afsnittet om "tid, sted og miljø", vil vi give vores bud på naturens betydning.
På skovturen
Hvis vi ser scenen med syndefaldsmyten i baghovedet, bliver vi draget ind i Paradisets Have. Der ligger så meget uskyld og uberørthed over denne skildring af naturen at vi tolker det til at være Niels Oles forestilling af de billedskønne Mai Britt. Han ser hende som uskyden selv, en pastelfarvet engel med glorien over hovedet. Kundskabens træ ses i baggrunden. Det er endnu ikke frugtbærende, hvad symboliserer, at Niels Ole endnu ikke er moden til erotik med Mai Britt. Hun er slangen, som forgæves prøver at lokke ham til synd og åbne hans øjne for det kvindelige køn. Dette gør hun bl.a. ved hentydningen til sine spredte ben, da hun falder. Hun prøver igen, gennem natuglens kalden at byde ham til parringsleg, som Niels Ole misforstået imødekommer med en gøgs naive kukken.
Botanisk Have
Den senere episode i Botanisk Have kan ses som en parallelhisorie til skovturen. Grunden til at det er Elin og Helge, som går i den ordnede, menneskeskabte natur, er for at understrenge de kulturrammer Elin lever indenfor. Hun er meget styret af sine seksuelt forskrækkede forældre, som beskylder hende for at være "om sig" og opmuntre drengene. Elins billede af seksualitet bliver derfor forbundet med synd og tabuisering og det er grunden til at hun forskrækket afviser Helge.
Denne måde Elin bliver holdt nede af kulturen, (her forældrene), understreges af den måde, hvorpå man passer og vedligeholder en have. Den skal ikke blive egenrådig, vild og utilregnelig. Helge er her slangen, fristeren, som prøver at lokke Elin til at spise af frugterne og få hende til at nærme sig den ellers forbudte verden.
Anne-Mette (LIne Arlien-Søborg), Elsebeth (Marian Wendelbo) og Lene (Gitte Iben Andersen) underholder på lejrskolen, mens fru Rafman (Birgit Rafman) er på vej ind med kemslegen.
Troldeskoven
Det er en mystisk og dyster skov, hvor træernes grene snor sig som onde troldearme. Det er i overensstemmelse med det som foregår med og imellem børnene. Den ubevidste ondskab kommer Elin til at mærke, hun falder i hierarkiet og hendes indre bliver mere og mere tungt og dystert.
Via små hints til syndefaldet, lader Nils Malmros os ikke på noget tidspunkt glemme Adam og Evas skæbner i Paradisets Have. Til julebazaren ser vi Mai Britt tilbyde Niels Ole de lækre æbleskiver, akkurat som Eva tilbød frugten til Adam. Ligeledes ved vi at Mai Britt er bevidst om sit køn, da hun tage en bid af æbleskiven, som Eva tog en bid af frugten fra Kundskabens træ. Helt tilfældigt er det vel heller ikke at før Niels Oles første møde med kvindens køn, danner slange på skøjtebanen. Endnu en påmindelse til myten finder vi i selve navnet Syndens hule Her danser de til julebazareni mørket.
Ud over de mange symboler og hints, der leder os til syndefaldsmyten, bruges der også en del andre som gør os opmærksomme på filmens seksuelle aspekt. I anslaget viser et af lysbillederne, verdens højeste bygning, Impire Stat Building. Vi ser her et tydeligt fallossymbol og bliver hermed klar over et af filmens temaer. Endvidere ser vi Willy stikke hovedet gennem hullet på Øjetræet, da klassen er i Troldeskoven. Kameraets halvnære synsvinkel fokuserer på træets grene, som ligner en kvindes spredte ben. Den tydeligste symbolik ses i scenen, hvor børnene leger føleleg under bordet. Den store frodige dame, sender fra sit skød ukendt ting, som associere til det seksuelle (medisterpølsen). Samme aftenopfører pigerne deres selvdigtede sang, hvor de synger om medisteren, der er hård som en stok og sovsen der bliver som klister.
I filmens univers indtager autoriteterne den plads, som Gud har i Paradisets Have. Det er dem som sætter reglerne op og dem som forsøger at bremse den kommende seksualdrift. Alligevel er det ikke muligt at forhindre de unge i at udforskre den ukendte verden. I skjul af mørket "føler" de sig frem. Her er der ingen voksne til at våge over dem og da det til sidst kommer frem i lyset, må de enten flygte i skam og skyldfølelse eller skjule sig, ganske som Adam og Eva i Paradisets Have.
Klasse kommer til en erkendelse af deres egen ondskab i slutningen af filmen, en erkendelse af godt og ondt, som er den samme som Adam og Eva kommer frem til. Gennem hele filmen begår de fleste af børnene en eller anden form for synd og bliver straffet derfor. Elin straffes for sin overlegenhed og Niels Ole må tage straffen for sine frække tegninger på tavlen. Her optræder da to former for synd. Den ene er overtrædelsen af de voksnes og kulturens normer. Den anden form er den synd som børnene begår mod Elin. Her straffes de ikke fysisk, men med en samvittighedsnag i slutningen af filmen for her at have opnået livskundskab.
Konklusion
Efter vi har arbejdet med filmen, har vi hen af vejen fået en masse nye aha oplevelser. Nils Malmros har gennem et netværk af relationer, paralelle forløb, kompositions opbygning og hans dybe psykologiske person skildringer formået at få alle detaljerne gjort betydningsfulde og samlet gjort det til større helhed.
Han opnår at vække tilskuerens inderste følelser med en blanding af sympati, foragt og medlidenhed overfor børnene og deres handlinger. Måden hvorpå han får tilskuren til at identificere sig, er bl.a. ved brug af hans realistiske måde at fremstille filmen. Vi kan alle nikke genkendende til puberteten og de bekymringer og problematikker den medfører. Endvidere inviterer filmens titel til en fortolkning, hvad har været specielt interessant.
Didaktiske overvejelser
Identifikationsmuligheder for folkeskolens ældste klasser. Der er uanede af muligheder for problemstillinger og de mange temaer kalder på bearbejdning.
Nye problemfelter eksamen
I forlængelse heraf beskrives, hvordan andre forfattere har behandlet emnet - hvad der tilsyneladende er almen gyldige sandheder/problematikker, og hvad der måske er et resultat af tiden, stedet, skolen, børnene eller andre dele af konteksten.
Bilag 1: Episodeinddeling
- Lysbillederne vises af Fru. Andreasen
- Inspektøren giver reprimande
- Pigegruppen afholder strikkeklub
- Niels Ole indsamler bødepenge i klassen
- Omklædningsrummene
- Svømmehallen
- Ræven dissekeres
- Hos bageren for at købe røde kager
- Danseskolen
- Hjemme hos Anne Mette. Hun beder moderen om hjælp til de brugt bødepenge
- Julebazaren
- Kirken til julegudstjeneste
- Sølvdollaren
- Skøjtebanen
- Helge med hjemme hos Elin
- Frække Gitte
- Invitation til hemmelig tur
- Ungdomsgilde hos Anne Mette
- Skovtur
- Skriftlig eksamen
- Botanisk Have
- Helge lægger an på Elin
- Kaj præsenteres
- Skolegårdsfest
- Lejrskole. Gåtur i troldeskoven
- Lejrskole. Pigegruppen forbereder underholdning
- Lejrskole. Underholdning i form af sang og gætte-leg
- Anne Mette flytter fra Elin i klasselokalet
- Elins mor konfrontere hende med datterens situation
- Ungdomsgilde hos Niels Ole
- Fotos fra gildet femvises i klasse
- Elins mor foreslår at hun invitere til ungdomsgilde
- Mona ved tavle
- Elin modtager afbudene til gildet
- 3. ungdomsgilde hos Mona
- Helge og Niels Ole snakker om Maj Britt
- Afslutningsballet