Åbningsscenen. Fru Andreasen viser lysbilleder med udsigten over Manhattan, men klassen er tydeligvis mere interesseret i hinanden. Gås vil gerne vide, hvor høj New Yorks næsthøjeste skorsten er ... Jørn kaster med papirskugler, og mener, der er en hund nede på gulvet. Det er dog bare Niels Ole og Willy, der pludselig stikker sit hovede op i glasskabet.
Mørkt lokale. Fru Andreasen viser lysbilleder for klassen, mens hun kommenterer dem.
Fru Andreasen: "Ja, og det er så udsigten over Manhattan. Til venstre i billedet ser I FN-bygningen, og til højre ser I New Yorks næsthøjeste skyskraber, Crystler skyskraberen."
Gås: "Fru Andreasen, hvor høj er New Yorks højeste skorsten?"
Fru Andreasen: "Det ved jeg ikke og det synes jeg også er rystende ligegyldigt."
Gås slår sig smilende på kinden, og lysbilledet skifter.
Fru Andreasen: "Og det er så Empire State Building. Det er verdens højeste bygning, og den har over seks tusinde vinduer."
Gås: "Hvem er så ham manden?"
Willy: "Det er vinduespudseren!"
Klassen griner.
Jørn:
"Nej, det' min onkel - I kan selv prøve at ringe over og spørge."
Fru Andreasen: "Hold så op med den uro!"
Latteren dør ud, og billedet skifter på ny.
Fru Andreasen: "Ja - Og det er så 42. gade. Det er der de store firmaer ligger, og det er også der Empire State Building ligger."
Jørn kaster en papirskugle efter Elin, som sidder ved siden af Anne-Mette.
Anne-Mette: "Hold så op, Jørn!"
Jørn: "Elin. Elin!"
Jørn kaster endnu en papirskugle. Elin prøver at gribe. Anne-Mette rækker hånden op og vender sig mod Fru Andreasen.
Anne-Mette: "Fru Andreasen! Der er altså én eller anden, der sidder og kaster med papirskugler. Jeg ved ikke hvem det er…"
Fru Andreasen: "Nu skal I altså holde op!! Jeg vil ikke blive ved med at vise lysbilleder, hvis ikke I opfører jer ordentligt."
Fru Andreasen lader klassen falde lidt til ro og skifter billede.
Niels Ole (hviskende): "Willy - Willy!"
Fru Andreasen: "Ja - Og det er så krydset mellem Fifth Avenue og 42. gade. Under krydset ligger et vigtigt knudepunkt for undergrundsbanen. Og 42. gade, det var den gade, vi så før."
Niels Ole: "(Ned på gulvet)"
Niels Ole og Willy kravler rundt på gulvet og resten af klassen smågriner.
Fru Andreasen: "Hold op med det, dér oppe! Jørn, hold så op! - Nå, det var så krydset mellem Fifth Avenue og 42. gade ..."
Jørn: "Fru Andreasen, der er en hund nede på gulvet."
Fru Andreasen: "Jørn, hold så op med det vrøvl! - Ja, og det er så Frihedsgudinden, som står ved indsejlingen til New York. Den kan ses på meget lang afstand, og det er det første man ser, når man kommer sejlende til Amerika."
Loppe: "Er det en softice hun står med?"
Klassen griner.
Fru Andreasen: "Hold så op med det vrøvl!"
Loppe: "Fru Andreasen, det ligner altså en softice."
Fru Andreasen: "Ja, jeg er fuldstændig ligeglad med hvad du synes det ligner, men det er altså en fakkel!"
Willy, der stadig kravler rundt på gulvet, åbner et skab, mens Niels Ole stikker hovedet op foran lysbilledlærredet. Fru Andreasen går taktfast gennem lokalet, mod lærredet, hvor hun tænder for lyset.
Fru Andreasen: "Hvad i alverdens riger og lande laver du dernede?!"
Niels Ole rejser sig.
Niels Ole: "Det var fordi jeg tabte mit viskelæder."
Fru Andreasen: "Du skal aldeles ikke sidde og viske nu, det ved du udmærket godt. Det er en tølperagtig optræden! Jeg vil ikke vise lysbilleder, hvis ikke I kan lære at opføre jer ordentligt!".
Niels Ole bliver ukoncentreret og trækker på smilebåndet.
Fru Andreasen: "Niels Ole! Se op på mig!"
Fru Andreasen vender sig i retning af Niels Oles blik, og får øje på Willys hoved i glasskabet ved siden af en buste. Klassen griner.
