Elin sidder og tegner krusseduller på bagsiden af sit kladdehæfte, da en sammenfoldet seddel lander på bordet. Søren Roland er oppe ved tavlen og høres af læreren.
Læreren: "Udmærket. Der er nogle læresætninger indenfor kongruente trekanter; hvor mange er der af dem?"
Søren Roland: "Fem!"
Læreren: "Der er fem læresætninger, og hvad er det for én, du vil tale om i dag?"
Søren Roland: "Nummer ét."
Læreren: "Du vil tale om nummer ét, og hvad hedder den?"
Søren Roland: "Den hedder; 'to… trekanter er kongruente, når de har en vinkel og dens to hos... liggende sider er parvis lige store."
Læreren: "Udmærket, og det vil du vise for os."
Elin pakker seddelen ud. På den står der: "Kære Elin! Skal vi ikke mødes og gå en hemmelig tur?"
Søren Roland: "Ja."
Læreren: "Det vil sige, vi har noget der er givet, og vi har noget vi skal bevise. Så tegner du en magen til."
Søren Roland: "Ja, så vil jeg starte med at slå en streg. Og så skal jeg måle, hvor lang den er."
Elin skriver en ny seddel og hvisker over til Helge.
Elin (hviskende): "Helge!"
Han vender sig, og hun kaster seddelen over til ham.
Læreren: "Ja, det er udmærket, Søren Roland. Du er kommet godt i gang med det, og hvad er det i øvrigt Elin har så travlt med? Hvad er det for et brev, du har dér? Må vi andre ikke høre, hvad der står i det?"
Elin ser smilende på læreren. Anne-Mette, som sidder ved siden af Elin, udser sig seddelen og tager den i et snuptag. Hun læser indholdet højt:
Anne-Mette: "'Kære Elin! Skal vi ikke mødes og gå en hemmelig tur?'"
Klassen griner.
Læreren:
"Aha. Hvem har skrevet det under?"
Anne-Mette: "Det er der ingen, der har."
Læreren:
"Er der ingen, der har skrevet under?"
Anne-Mette: "Nej."
Læreren: "Hvem kunne tænke sig at gå en tur med Elin?"
Klassen fniser.
Læreren: "Ingen svarer. Der er ingen der melder sig? Så må jeg spørge ud over klassen: Hvem kunne tænke sig at gå en tur med hende?"
