"At kende sandheden" fra 2002 er en fiktionshistorie, som dog er dybt forankret i et personligt portræt af Nils Malmros' far, Richard Malmros, der var en af pionererne i dansk hjernekirurgi. Handlingen spænder over det meste af det forgangne århundrede, og udfolder en fascinerende menneskeskæbne; en læge i kamp med og mod sit miljø, men mest et menneske, der kæmper med sin egen perfektionisme, kompromisløshed og med at ville kende sandheden.
Filmens manuskript og en række artikler af Nils Malmros og om Thorotrastskandalen er udgivet i bogen "At kende Sandheden - En bog om Nils Malmros' film & Filmens manuskript", Fiskers Forlag 2002. Bestil bogen på Bibliotek.dk.