Skarpe portrætter af de øjeblikke der former livet

Nils Malmros fortjener sin tredje Bodil for sin tredje børnefilm

trine, Aalborg Stiftstidende, 13. nov. 1981
- gengivet med tilladelse fra avisen.
 

Kundskabens træ.
SCALA BIO CENTER

Kinddans i halvmørke stuer, små sedler i timerne, hidsig tag-fat på skøjtebanen. Det første kys, uskyldige drillerier mellem kammeraterne, der kender hinanden ud og ind. Og til sidst den onde snært, som lukker nogen ind i varmen og andre ud i kulden.

Det er bittersøft, tragisk, morsomt og meget virkeligt. Det er er også nostalgisk, men selv om betingelserne er anderledes for 80'ernes 13-15-årige, er der også ting, der er præcis som i slutnigen af 50'erne.

Vi ser det hele i skarpe portrætter af små situatiiner, hvor teenagerne på tæsklen til den voksne verden stadig lever på et helt andet plan, som de voksne ikke forstår og ikke har del i.

Den århusianske filminstruktør Nils Malmros husker nænsomt, men også smerteligt. Han fortæller sin historie i korte, betydningsfulde sekvenser - de øjeblikke, der formede livet senere hen.

Når man er på den sikre side af den farlige grænse, kan man le ad den bævende lyksalighed, når man får et øjekast igen fra den udkårne, af det myldrende kaos af drømme, håb og usikkerhed, der afspejles i ansigterne ved de første møder med det modsatte køns voksende tiltrækningskraft.

Men man skal vist være meget langt på den sikre side for ikke at igenopleve det meste, Nils Malmros direkte og uden store armbevægelser minder os om, hvordan det var, og hvordan det gik til.

Den flok unge, han har fundet til sin mellemskoleklasse vokser bogstaveligt taget med opgaven gennem de to år, optagelserne til filmen stod på. Og det, at de de selv gennemgår en udvikling parallelt med deres roller, giver filmen en helt speciel troværdighed og intensitet. Et eksperiment, der til fulde lykkkedes for Malmros og hans unge skuespillere.

De voksne roller er ukarikerede, men viser i kolde pust en afgrund af manglende forståelse. Man bliver smerteligt bevidst, at de voksne et sted på vejen tabte den umiddelbare glæde, og nu til gengæld prøver at udrydde næste generations kåde appetit på livet.

For sine to foregpående film, "Lars Ole, 5c" og "Drenge" fik han Bodil'er og "Kundskabens Træ" er en værdig efterfølger. Og så skal han have roser for sin evne til at skildre ungdom af begge køn, en opgave, som de færreste ungdomsfilm løser tilfredsstillende. De bærer som regel præg af at have udgangsoukt i det ene eller det andet køns hjørne af verden.

Nils Malmros skildrer sin egen skoletid, hvorfor det må formodes, at skildringen af Niels-Ole og hans kammerater i denne film er ret så virkelighedsnær. Som en af "de andre" må jeg indrømme, at pigerne her optræder som rigtige mennesker og ikke kun som baggrund for drengenes længsler og drømme. For det fortjener Malmros den tredje Bodil.

trine, Aalborg Stiftstidende, 13. nov. 1981
- gengivet med tilladelse fra avisen.

Flere danske
premiereanmeldelser