En skole før livet

Poul Blak, Århus Stiftstidende, 13/11 1981
- gengivet med tilladelse af avisen

​

​​Willy Bonde, overraskende sat midt i geografilokalets samling.

Kundskabens Træ
Instruktion: Nils Malmros
Biografen. Danmarks-premiere
 

- JEG HAR VENTET LÆNGE, hele dagen, siger Helge, da han, i garagens halvmørke, har gjort et par mislykkede forsøg på at kysse Elin. Men hun fastholder sit nej. Også selv om hun ved, at han har ventet længere end hele dagen, nemlig hele livet.  Hun har sine hensyn at tage til sig selv. Og han maser på for at afreagere sine spirende "lyster".

I STARTEN AF Nils Malmros' tredje biograffilm "Kundskabens Træ" siger en lærer til en elev, der netop har været "uartig": - Man skal ikke gøre for megen reklame for sig selv, når man ikke er bedre forberedt! Det er en god sætning. For hvor gør man megen reklame for sig selv som 13-årig, og hvor er man dog dårligt forberedt. Men instinktet er der: Gør dig gældende! Gør dig bemærket! Gå med forrest i flokken! Det gælder drengene. Men det gælder i lige så høj grad pigerne. Og fordi Nils Malrnros er enestående godt forberedt afdækker han pubertetens hvalpe-kampe lag for lag, til vi til sidst får afsløret for vore øjne, hvor grusomme de egentlig er for taberne - og hvor meget de egentlig ligner voksenverdenens magtkampe.

EFTER AT HAVE set "Kundskabens Træ" har man lyst til at sige, at de foregående to film fra Malmros kun har været stilistiske øvelser til denne. "Kundskabens Træ" er for mig at se FILMEN om den store krigs-generations pubertets-år. Det er en meget lokal film i den forstand, at den er meget dansk. Og som sådan skal den være ekstra velkommen.

Med "Kundskabens Træ" har Nils Malmros sat en bestemt generation et minde for eftertiden. Et minde, der kan bruges af andre til at blive klogere på os. Og af os til at blive klogere på os selv.

I FINE BILLEDER trækkes med sirlig streg et portræt frem af en klasse, der er så gennemsnitlig, at de fleste nødvendigvis må kunne finde sig selv. Og med en indre dramatik, der ofte får lov at buldre voldsomt i dialog-løse scener, tager Malmros os forsigtigt ved hånden og fører os tilbage til dengang netop vor verden begyndte at blive voksen, og dermed farlig. Det er gjort med fortællerens kunstneriske nerve og med filmmandens strenge disciplin. Resultatet er blevet medrivende og masser af steder hjertegribende.

FILMENS TITEL skal selvfølgelig give associationer til både det gammel-testamentelige æble-bid og skolens dengang - sådan virkede det - næsten lige så gammel-testamentelige måde at proppe os med viden. Vi lærte en masse i skolen. En masse russiske floder, franske konger, geometriske figurer, matematiske ligninger; tyske remser, gamle salme-vers sære fysik-forsøg og dertil ikke så lidt om blomster og bier (bogstavelig taget).

Vi lærte en masse i skolen. Men en masse hvad? ? ?
Det blev aldrig en skole for livet. Bare en skole før livet.

c) Poul Blak, Århus Stiftstidende, 13/11 1981
- gengivet med tilladelse af forfatteren.

Flere danske
premiereanmeldelser