body {
// background-color: black;
background-color: #363142;
color: #FFFFFF;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;Arial, sans-serif;
//background-image: url('http://www.kundskabenstrae.dk/top-filer/main_bgfixed.gif');
// background-attachment: fixed;
}
h1 {
color: #edc487;
font-size: 4;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 400%;
}
h2 {
color: #ffffff;
font-size: 3;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 300%;
}
h3 {
color: #edc487;
font-size: 3;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 300%;
}
h4 {
color: #ffffff;
font-size: 2;
font-weight: bold;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 200%;
}
h5 {
color: #ffffff;
font-size: 1;
font-family: Times New Roman, Arial, sans-serif;
font-weight: italic;
// line-height: 1.6;
}
/*
strong {
font-weight: bold;
}
*/
|
|
| Lugten af æggemader og lyden af tavlesvamp
Jesper Klit, Den nye Demokraten, Aarhus, 12. nov. 1981
- herreløs [2024] udgivelse.
Århus-instruktøren Nils Malmros har aldrig lagt skjul på, at han har sin fortid prentet pa nethinden. Han viste os det i sine første to film, "Lars Ole, 5c" fra 1975 og "Drenge" fra 1977, og også i hans nye film "Kundskabens Træ" er handling og stemning hentet fra erindringens og fortidens skrotkasse.
Filmen foregår i slutningen af 50'erne i Århus og følger en skoleklasse på 17 børn fra 2. mellem til afslutningsfesten i 4. mellem. Vi følger på nært hold Niels Ole, klassens førende dreng, ombejlet af klassens piger, Gert, lidt for lille, grim og kejtet til at gøre lykke hos pigerne, Helge, køn og avanceret, men på bunden usikker, Willy, maskinklippet og fræk som en slagterhund. På pigesiden stifter vi bekendtskab med Elin, klassens kønneste pige, tidligt udviklet og meget sårbar, Anne-Mette, den mest dominerende, Elsebeth, den kluntede og Mona, med øgenavnet "Klister", der senere i filmen tilkæmper sig en central rolle.
De svære år
Filmen følger disse unge i de svære, kejtede år, pa tærsklen til voksenlivet, og deres lyst til at gå ombord i livet - en lyst, der er bundet af moralbegreber og autoritetsskræk. Allermest er de unge optaget af kærligheden og de enorme besværligheder den medfører. "Hun elsker mig, hun elsker mig ikke ... Hun elsker mig, hun ..." Og med instrukøoren Nils Malmros ved hånden vandrer vi bagud i fortidens og skoletidens fodspor, der emmer af hengemte æggemadder og våde tavlesvampe.
Vi er med. og husker den første søde kløe, det første kys, de klamme afdansningsbalshænder og hjertet, der pumpede af fryd over over at holde netop HENDE i hånden. Det er stærke billeder fra dengang verden lå stor og ubrugt foran en og bare ventede på, at man blev stor nok til at tage den i besiddelse.
Nils Malmros har som sædvanlig gjort et stort nummer ud af at finde netop de rette børn til sine roller. Til de 17 børneroller var Nils Malmros i kontakt med 1.600 århusianske børn, hvoraf 100 blev prøvefilmet. Afgørende for valget var at finde så forskellige typer som muligt, og at typerne svarede til de billeder, instruktøren havde i hovedet fra det virkelige liv, fra sin egen skoletid på Århus Katedralskole i 50'erne. Kun fa af de medvirkende er professionelle skuespillere, men det mærker man ikke et øjeblik. Børnepræstationerne er over hele linien sa overbevisende, som man nu kunne vente sig det efter at have fulgt Malmros' måde at arbejde på og hans to forrige film.
Spirende former
Optagelserne til "Kundskabens Træ" har fundet sted i Århus i otte perioder fra efteråret 1979 til august 1981, og i filmen er vi på et par timer vidner til, at de 15-årige børn, vi møder i starten, vokser op mod 16 centimeter for vore undrende øjne. Pippende drengestemmer bliver til dybe manderøster, og pigernes spirende former folder sig ud fra scene til scene. Det er ikke mindst denne stædige autentiske indkredsning af en håndfuld unge og deres omgivelser, der gør "Kundskabens Træ" til en oplevelse. Malmros' forunderlige rejse i fortiden oser lang væk af pedanteri overfor hver eneste detalje, hver eneste sætning. Og Malmros og hans folk bevæger sig lige frit, hvad enten de er på besøg i 50'ernes arbejderhjem i Saxogade blandt brølende hjorte og nipsgenstande eller til kakao hos bedste-borgerskabet på Fedet i Risskov - i øvrigt det miljø, Malmros selv bedst kender.
Der er ikke den store larmende handling i denne film. Men det er heller ikke det, det handler om for instruktøren. I stedet har målet været, at genoplive og genopdage de år og de påvirkninger, der former sjæle og bøjer drenge og piger bløde som ler og forvandler dem til rigtige kvinder og mænd med de ar og indvendige rifter, ingen af os nogensinde kan sige os fri for.
Ikke mindst derfor er Nils Malmros' helt personlige rejse tilbage i tiden så utroligt vedkommende - også for andre end ham selv.
Filmen har fredag premiere i Biografen i Århus.
(c) Jesper Klit, Den nye Demokraten, Aarhus, 12. nov. 1981
- herreløs [2024] udgivelse.