|
body {
// background-color: black;
background-color: #363142;
color: #FFFFFF;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;Arial, sans-serif;
//background-image: url('http://www.kundskabenstrae.dk/top-filer/main_bgfixed.gif');
// background-attachment: fixed;
}
h1 {
color: #edc487;
font-size: 4;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 400%;
}
h2 {
color: #ffffff;
font-size: 3;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 300%;
}
h3 {
color: #edc487;
font-size: 3;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 300%;
}
h4 {
color: #ffffff;
font-size: 2;
font-weight: bold;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 200%;
}
h5 {
color: #ffffff;
font-size: 1;
font-family: Times New Roman, Arial, sans-serif;
font-weight: italic;
// line-height: 1.6;
}
/*
strong {
font-weight: bold;
}
*/
|
|
| Jyllands Truffaut triumferer for tredje gang
Nils Malmros' nyeste arbejde er et nyt sikkert tilbageblik på 50'erne
Paul-Jørgen Budtz, EkstraBladet, 13/11 1981
- gengivet med tilladelse af avisen
Maj-brit og Torkild kysser i mørket ved Monas ungdomsgilde.
KUNDSKABENS TRÆ ☆☆☆☆
Jyllands svar på Francois Truffaut, Nils Malmros, der lavede de to Bodilvindere, "LarsOle, 5c" og "Drenge", har slået til for tredje gang, og skabt en ny lille perle: "KUNDSKABENS TRÆ" (Dagmar og Tivoli Bio i København, samt Biografen, Århus, Scala, Aalborg, og Biocenter, Odense).
Men hvilket træ! I skrivende stund er det ihvertfald det fagreste i den danske filmskov. Og den er som bekendt meget smuk og seværdig for tiden.
Malmros stiller endnu engang skarpt ind på sine elskede 50'ere og Århus Katedralskole, hvor man følger en klasse på 17 piger og drenge fra timerne i 2. mellem til skoleballet i 4. mellem, det som svarer til fra 7. til 9. klasse i vore dage. De 13-årige bøm, vi møder i starten, bliver i bogstaveligste forstand større og større efterhånden som historien skrider frem. Optagelserne strakte sig nemlig over to år, så det er altså de samme bøm, vi ser hele tiden.
Skildringen af de alt for fjerne 50'ere og de unge menneskers svære og følelsesladede pubertet er gået lige hjem for mit vedkommende. Jeg simpelt hen identificerede mig selv med klassen og mindedes vemodigt henrykt min egen mellemskole i samme periode, bare i Kgs. Lyngby i stedet for i Århus.
Det hele er med: drilleriet i klassen, morgensangen, juleafslutningen, gruppedannelsen, danseskolens engelske vals, den første usikre forelskelse, den salige fryd, at holde hende i hånden, kinddansen, det første kys (i mørke!), og så fortvivlelsen over, at hun pludselig kommer sammen med en anden...
Jeg kunne blive ved. For det er meget lang tid siden jeg har sæbet mig så gevaldigt ind i nostalgiens søde erindring. Alene tøjet, ungerne har på, formelig oser af 50'erne. Hver detalje i "Kundskabens Træ" er faktisk en historie i sig selv og en kommentar til dette fjerne ti-år, da skoleungdommen ikke engang tænkte på at gøre oprør mod autoriteterne, og automatisk rejste sig for læreren, når han kom ind ad døren. Og modtog en ørefigen eller to uden at kny.
Det er kun et par og tyve år siden. Men når man ser filmen, skulle man tro, det var et andet århundrede!
Alle 17 børn og de voksne skuespillere er fabelagtige, så der er ikke nogen grund til at nævne nogle frem for andre. Derimod er der grund til at rose Malmros for denne oplagte Bodil-vinder 82. Og så er der al mulig grund til at bede vore læsere styrte hen i biografen. NU!
(c) Paul-Jørgen Budtz, Ekstra Bladet, 13/11 1981
- gengivet med tilladelse af avisen
