Ved roden af kundskabstræet

Over 1000 statister i ny dansk film

Henrik Bach, Politiken, 13/11 1981
- gengivet med tilladelse af avisen 

"- For min skyld kan I gøre, hvad I vil, bare der er ro!" II ml har vikar. 

Nogle studenter-årgange med afgang fra Århus Katedralskole omkring midten nf 60erne har imødeset Nils Malrnros' nye film "Kundskabens Træ" med særlig interesse. De betragter filmen som et nyt kapitel i en nøgleroman og vil kunne genkende fordums kærester, venner, fjender og endda et par gamle lærere, når filmen får Danmarkspremiere i dag.

Filmen beskriver Nils Malmros' egen skoleklasse på Katedralskolen fra anden ti! fjerde mellem. Vi er nået til den traumatiske pubertet, som Malmros sprang over i sine tidligere film, "Lars Ole 5.C" og "Drenge"', der også handlede om piger.

Men filmen er naturligvis ikke lavet for skolekammeraterne fra Malmros' mellemskoletid.

At Malmros' tidligere film opnåede både succes og Bodil-præmieringer, skyldes, at han rammer noget centralt og umisteligt for den enkelte.

"Kundskabens Træ" skildrer den vanskelige overgang fra barn til voksen, som vi alle skal igennem - en blandet oplevelse, der i erindringen deles af flere generationer, hvadenten puberteten huskes som noget let eller svært.

Filmen følger en klasse gennem to år i slutningen af 50erne. Klassen er Malmros' egen, og skildringen af de unge er Iagt tæt op ad virkeligheden, som Nils Malmros oplevede den.

Fra anden til fjerde mellem skete der meget. Pigerne begyndte at bule ud under blusen (og fik dengang desuden en obligatorisk BH), drengenes fistelstemmer bevæger sig disharmonisk mod bassen, følelser rettes mod det modsatte køn. Det er en brydningstid for det man troede var ubrydelige alliancer, der dog afløses af nye ubrydelige. Malmros' film skildrer alderens dramaer i klassen, til skoleballet, på skøjtebanen og lejrskolen med deres fryd og smerte, svedige hænder, intriger, kærestesorg og det modsatte køn.

100 unge blev prøvefilmet, før Malmros fandt frem til de 17 han skulle bruge til sin skoleklasse. De centrale er Niels Ole (ham selv) og Elin (her ophører identifikationen), der udstedes af klassens gode selskab, fordi hun med sin modenhed gør de øvrige piger jaloux og drengene usikre. Niels Ole vækker selv harme i klassen ved at forkaste dens egne piger til fordel for den yngre og kønnere Maj-Britt.

Ud over de 17 medvirker 1200 statister, der alle skulle klædes på til skolebal i 50er-tøj, og det var ingen nem opgave. Noget er syet, andet hittet på lofter og i pulterkamre.

l filmen medvirker kun tre professionelle skuespillere: Erno Müller, Karin Flensborg og Merete Voldstedlund. Desuden en række amatører, bl.a. et par gamle lærere.

Filmen er Nils Malmros' hidtil dyreste. Den har ialt kostet 3,9 mill. kr og har taget to år at optage. Den er fotograferet af Jan Weincke op klippet af Merete Brusendorff og Janus Billeskov Jansen. Nils Malmros har både instrueret og skrevet manuskrip - det sidste med hjælp af Fred Cryer.

(c) Henrik Bach, Politiken, 13/11 1981
- gengivet med tilladelse af avisen.

​

Flere danske
premiereanmeldelser