body {
// background-color: black;
background-color: #363142;
color: #FFFFFF;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;Arial, sans-serif;
//background-image: url('http://www.kundskabenstrae.dk/top-filer/main_bgfixed.gif');
// background-attachment: fixed;
}
h1 {
color: #edc487;
font-size: 4;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 400%;
}
h2 {
color: #ffffff;
font-size: 3;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 300%;
}
h3 {
color: #edc487;
font-size: 3;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 300%;
}
h4 {
color: #ffffff;
font-size: 2;
font-weight: bold;
font-family: Trebuchet, Arial, sans-serif;
font-size: 200%;
}
h5 {
color: #ffffff;
font-size: 1;
font-family: Times New Roman, Arial, sans-serif;
font-weight: italic;
// line-height: 1.6;
}
/*
strong {
font-weight: bold;
}
*/
|
|
| Filmparadisets slanger - afløst af nye kundskaber
Viggo Lepoutre Ravn & Søren Nielsen, "Delfinen", nr. 85, maj 2001, Studenterådet ved Aarhus Universitet.
- gengivet med forfatternes og fotografens tilladelse.
Eva Gram-Schjoldager og Line Arlien-Søeborg. 2001. Foto: Søren Ravn.
Rollerne som den udstødte Elin og den intrigante Anne-Mette fra Nils Malmros' ungdomsfilm Kundskabens Træ førte Eva Gram Schjoldager (f. 1966) og Line Arlien-Søborg (f. 1966) sammen. Siden blev skuespillerkarrieren lagt på hylden, og i dag står menuen på uddannelse, familieliv og mere anonyme tilværelser. Hvad blev der af filmtøserne?
Jo, den er god nok. Det er Anne-Mettes letgenkendelige ansigt og de samme smilehuller fra Kundskabens Træ, der kommer først ind ad døren på Café Kindrødt. De lange lyse lokker fra filmen er erstattet af moderigtig pjusk, der er blevet vådt af den silende regn, og accenten er overhovedet ikke århusiansk. "Det var et helvede med den accent", siger Line Arlien-Søborg med henvisning til de mange scener, der måtte skydes om, fordi Nils Malmros ikke var helt tilfreds med udtalen. Pigen, der havde et godt øje til Søren Roland, fordi han duftede så godt, har selv velduftende parfume på.
Og jo. Den er god nok igen. Et kort øjeblik efter kommer Elin... undskyld, Eva Gram Schjoldager, med de samme store brune øjne, det nærværende blik og det mørkebrune pagehår ind ad døren. Eva smiler og hilser og lader med sit kropssprog forstå, at hun har taget revanche over Il-mellems mobberi, der var ført an af Anne-Mette og blandt andet resulterede i øgenavnet TRL, Transportabel Rejse Luder.
DELFINEN har sat de to tidligere skuespillere stævne til en snak om filmkarriere, uddannelse og det at blive genkendt som en anden person end sig selv.
Privilegerede studerende
Siden filmdebuten i 1981 har tilværelsen bragt pigerne vidt omkring.
Eva, der ud over Kundskabens Træ spillede Drude i Malmros-filmen "Skønheden og udyret" (1983), er gift med Jacob på fjerde år, har sønnen Andreas på 1½ år og blev i 98 færdiguddanne! som psykolog fra Aarhus Universitet. Hun har læst massekommunikation og journalistik, men arbejder i dag som human talent manager i softwarehuset Systematic i Århus, hvor hun bruger mange af sine erfaringer fra studiet. "Et spændende job hvor jeg tager mig af rekruttering, talentudvikling og kompetenceuddannelse," forklarer Eva, hvis stemme næsten drukner i caféstøjen. Arbejdet har gjort, at der ikke længere er tid til at skrive satiriske drejebøger for teatergruppen Desdemona.
Line har kæresten Hosea og børnene Alexander og Kalinka på seks og fem år. Hun toppede karrieren med en Bodil for rollen som Mette i "Skønheden og udyret", og medvirkede desuden i Århus by night.(1989) "Bodilen? Aner ikke hvor den er. Den er blevet væk," siger hun med et højlydt grin, men indrømmer, at tv-mediet stadig ligger i blodet på hende. Til sommer skal hun medvirke som instruktørassistent på et endnu unavngivet filmprojekt. "Det er lidt filmens skyld, at jeg som 34-årig stadig kegler rundt på uni," siger hun let opgivende.
Først i 1996 tog Line fat på teorien fra de "kedelige-guddommelige" bøger på litteraturhistorie. Bachelorgraden kom i hus sideløbende med, at hun lavede dokumentarprogrammer for DR2 om jagt og fiskeri. Det betød, at der ikke var ret meget tid til universitetet. "Men i dag er jeg lige så stor en del af det sociale liv som de andre." Sidefagene æstetik og medievidenskab er der også blevet bedre tid til. "Det er faktisk en enormt privilegeret tilværelse at være studerende," ler hun.
Held i uheld
Faktisk var det et tilfælde, at Line og Eva fik hovedrollerne i Kundskabens Træ.
"Nils tog rundt til alle skoler og castede en masse børn. Vi stillede vel op, fordi alle andre gjorde. Instruktørassistenten mente ikke, jeg var god nok, men så tog Nils et forkert kort i kartoteket, og så fik jeg en chance til," siger Line Arlien-Søborg med et smil. "Og jeg kunne ikke huske, om Nils havde godkendt min replik", indskyder Eva. "Så jeg var næsten på vej ud ad døren, inden jeg så alligevel kom med."
Begejstringen for at komme gennem nåleøjet var heller ikke overstrømmende. "Jeg tror, at vi begge var enige om ikke at være superglade. Vi vidste jo slet ikke, hvad vi gik ind til," siger Line. "Omvendt fik vi et alle tiders fællesskab på holdet i løbet af de to år, hvor der blev skudt til filmen. Det var et parallelunivers til vores egen skole."
foto: Jens Trabolt
Berømmelse med omkostninger
Eva fortæller om de sjove ting og omkostningerne ved at blive en kendt ansigt.
"Kundskabens Træ er en god og smuk film, og det var en berigelse at være med, men jeg var irriteret, da den blev vist, for efterfølgende mødte jeg mange mennesker, der troede, at jeg var som Elin. Engang i svømmehallen stod der nogle piger og pegede fingre ad mig. Tilfældigvis havde jeg en dårlig dag, så de fik en skarp kommentar, ier chokerede dem meget, for det havde de da ikke ventet af Elin," siger Eva og illustrerer pigernes indignation med et skulende blik. "Jeg bryder mig ikke om at blive defineret som noget, jeg ikke er. l den alder vælger man ikke selv at gå på film, man gør det bare. Hvis man senere ikke får mulighed for at spille andre roller, hænger en bestemt opfattelse ved din person."
De to er enige om, at det var sjovt at skrive autografer, og at det var flatterende at blive genkendt, men det blev for meget af det gode. "Jeg ville ikke være kendt og alle de pr-ting og tv-shows nægtede jeg at stille op til", siger Line. "Engang på Kalundborgfærgen var der en hel skoleklasse, som genkendte mig og ville have min autograf. Selv om jeg sagde, at jeg var Anne-Mettes søster, blev de ved og løb efter mig, så jeg til sidst måtte flygte ud på toilettet, hvor jeg lukkede mig inde og tænkte: satans!"
l dag, tyve år efter filmdebuten og med de mange oplevelser på afstand, har hverdagen fået et andet indhold. "De sidste fire-fem år har jeg godt turde indrømme, at det var mig. Jeg har fået et voksent-modent forhold til filmen," siger Line med en påtaget barnlig stemme, der lader forstå, at hun er kommet videre i livet. Eva: "Vi har fået andre roller. Vi har begge mand og børn, og andre værdier har taget over, men filmen betyder da stadig meget for mig."
Line supplerer eftertænksomt, at hun altid har været fascineret af filmens verden. "At have projekt film som sit liv er da fantastisk, men det er bare ikke mit projekt."
Stjernestatus som ideal
Hverken Eva eller Line vil stå deres børn i vejen, hvis de skulle få lyst til at kaste sig over skuespillet. De ser dog visse faremomenter. "Vi havde ingen intentioner om at blive kendte, da vi lavede Kundskabens Træ", siger Line. "Men i dag sætter kulturen lighedstegn mellem berømmelse og lykke, så man nu ser berømmelsen som et ideal."
Både Eva og Line fremhæver Big Brother som et eksempel på, at man bevidst søger berømmelsen gennem medierne.
"Det er da nogle af de mest kedelige samtaler, der foregår i det program", siger de med én mund. "Det er en måde at eksponere sig selv, og man kan manipulere sin rolle, så omgivelserne ser anderledes på én. Risikoen består i, at man til sidst ikke er i stand til at skelne mellem sig selv og sin rolle", siger Eva. De mener begge, at medierne bærer en stor del af ansvaret for, at mange ser berømmelse som et mål i sig selv.
Kundskabens store verden
l dag ses de tidligere filmpiger ikke så tit, oftest kun når Nils Malmros lader jungletrommerne kalde og samler hele Kundskabens Træ-crewet. "Alligevel fylder filmen stadig meget i vores liv. Selvom vi ikke ser hinanden hver dag, så er der blevet knyttet nogle stærke bånd, og vi har hinanden i hjertet", siger Eva til Lines anerkendende nik.
"Jeg tror, at filmen og personerne i den afspejler, hvad der foregår i livet. Folk kan genkende det universelle tema med, at der altid er én, som bliver trynet. Ligesom Elin i filmen", siger Line. Eva supplerer: "Elin er offeret, den man sympatiserer med. Jeg skulle faktisk gå med bøjet hoved i næsten hele filmen, så jeg til sidst havde hold i nakken", griner hun.
Line: "l øvrigt har jeg hørt, at filmen nåede helt til Japan. Dér lavede man en slags filmplakat, hvor man reklamerede med, at filmen indeholdt pornoscener og havde musik af Boney M."
Og den er god nok. Samlet går Eva og Line, alias Elin og Anne-Mette, ud i regnen og Århus by night.
Viggo Lepoutre Ravn & Søren Nielsen, 2001.
Gengivet med tilladelse af forfatteren og fotografen.
Læs også Line Arlien-Søborgs artikel i EKKO #35.