Opgaver til Nils Malmros: Kundskabens træ

Henrik Henrik Vejen, skolekonsulent
Aalborg, april 2004

Hermed vedlægges et forslag til undervisningsforløb i Nils Malmros' realistisk-psykologiske erindringsfilm Kundskabens træ fra 1981. Dele af forløbet blev gennemført i en 8. klasse i en danskfaglig fordybelsesuge på Vester Mariendal Skole (Aalborg) i august 2002. 

I filmen tager mobningen afsæt i børnenes gryende seksualitet (og for en elevs vedkommende – Mona med øgenavnet ’Klister’ – i sociale forskelle).

Filmen bygger på nogle af den europæiske kulturs urmyter. Netop døden som eksistentielt grundvilkår, seksualiteten og kundskab om godt og ondt væves sammen i Bibelens myte om syndefaldet og uddrivelsen af Edens have: Da Adam og Eva spiser af frugten, ”åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne”; for at mennesket ikke også skal spise af livets træ og leve evigt, forviser Gud det fra Edens have og lader keruber med ”lynende flammesværd (…) vogte vejen til livets træ” (Bibelen, 1. Mosebog, kapitel 3). I myten bestemmes mennesket som et seksuelt væsen, der skal dø.

Titlen

Filmens titel, Kundskabens træ, refererer direkte til denne myte. Under den gennemført rea-listiske ramme optræder markante syndefaldsallusioner: En ’slange’ snor sig på skøjtebanen i vintermørket med Niels Oles ophidsede og skræmte blik på en piges blottede skød (ikke ulig franskmanden Gustave Courbets berømte maleri L´Origine du Monde på Musée d´Orsay i Paris); i den efterfølgende pastoralescene om sommeren, hvor en forelsket Niels Ole – Malmros´ alter ego – cykler efter den attråede pige, falder Maj-Britt over en træstub med spredte ben, der udløser Niels Oles erindring fra skøjtebanen; samme sommer spadserer Elin, filmens anden hovedperson, med Helge i Botanisk Have (!), og Helges fund af et kondom indleder Elins fald fra popularitetens top i klassen til udstødt Transportabel RejseLuder (TRL) på lejr-skolen i begyndelsen af 8. klasse. Gradvist, men ubønhørligt forlades uskyldstilstanden i Paradisets have.

Kundskabens træ kredser – med udgangspunkt i syndefaldsmyten – om det moralske spørgsmål: ”at kende godt og ondt” (Bibelen, 1. Mosebog, kapitel 3). Hvordan opstår ondskaben? Er mennesket ondt eller godt? Vil mennesket det gode, men gør det onde?

Ved skoleafslutningsfesten (efter III. eller IV. mellem?) i Kundskabens træ siger Kaj – tilflytteren fra Aalborg, der begynder i klassen i begyndelsen af 8. skoleår (III. mellem) – at han aldrig har forstået, hvorfor klassen udsætter Elin for den grusomme mobning. Ja, hvorfor i grunden? Niels Ole – i hvem Elin var hemmeligt forelsket i begyndelsen af 7. klasse (II. mellem), men som selv forelskede sig i Maj-Britt fra 6. klasse – tilslutter sig Kajs fordømmelse; Niels Ole er igen vendt tilbage til klassens sociale liv efter at være blevet svigtet af Maj-Britt til fordel for Helge, der på sin side har fået en kurv af Elin …

Hvorfor opstår mobningen i grunden? Hvis bare Niels Ole havde været forelsket i Elin og ikke i Maj-Britt … Hvis bare Elin havde været forelsket i Helge og ikke i Niels Ole …

Forfølger årsagen, men giver ikke entydeige svar

Filmen forfølger spørgsmålet om årsagen til ondskaben, men uden at give entydige, forenklede svar på et kompliceret spørgsmål. Hvis bare mennesket ikke skulle dø … Hvis bare mennesket kunne bestemme over sine følelser …

Selvom filmen således har tydelige referencer til de israelske og græske urmyter, er den først og fremmest elementært spændende fortalt – med raffineret brug af cliffhangers – og tynges ikke på nogen måde af de bagvedliggende myters symboler.

”Pointen er,” har Malmros sagt om sin film, ”at det er næsten usynligt, det der sker”. Hvordan gør man – i en pædagogisk sammenhæng – det usynlige synligt, uden at den antydningens kunst, der præger Kundskabens træ, bliver til bastante betonbilleder?

En sceneinddeling af filmen er vedlagt. Scenerne kan samles i større sekvenser. Til at belyse antydningens kunst og det usynlige er scene 3, scene 9 og scene 22 valgt ud.

Elin er lun på Niels Ole

I 3. scene, 4. billede A, svarer Elin ikke verbalt på Lenes spørgsmål, om det er Niels Ole, hun er forelsket i. Men Elins blik røber hendes følelser. Ikke i det udtalte, men i det usagte ligger sandheden gemt. En drejebog til første del af 3. scene er vedlagt.

Ved hjælp af sceneinddelingen kan Elins forelskelse i Niels Ole forfølges. I 9. scene, der foregår på danseskolen, er det i montagen – sammenstillingen af de enkelte billeder – at Elins forelskelse røber sig: Da Jørn og Helge står foran Elin, drejer Elin ansigtet til venstre, hvorpå Malmros klipper til Niels Ole i profil, der inklinerer for Lene. Derpå klippes der tilbage til Elin, der nu drejer ansigtet fra profil tilbage til en face og ser på Jørn, der inklinerer. Scenens billeder er vedlagt i kronologisk orden. Ved scenens to panoreringer er der medtaget to still-billeder, skønt der ikke klippes. Også i billedet, hvor Elin og Mona står en face og kigger over på drengene, er der medtaget tre billeder, fordi Elin skifter blikretning.

 

Niels Ole er forelsket i Maj-brit

I scene 16 på skøjtebanen trækker Elin sig tilbage, da Maj-Britt dukker op, og hun ser Niels Oles åbenlyse forelskelse i Maj-Britt.

Til scene 22, hvor Maj-Britt og veninden Ina er på skovtur med Niels Ole og Flemming i hælene, vedlægges billederne i kronologisk orden. Idyllen afbrydes et kort øjeblik, da Maj-Britt falder over en træstub. Mens Maj-Britt stadig sidder grinende på jorden, spørger Ina: ”Hvordan var det, du faldt? Derpå klippes der til halvnær af Niels Ole en face, der smilende betragter optrinnet, mens Maj-Britt svarer: ”Med spredte ben!” Den replik udløser en lynhur-tig reaktion i Niels Oles mimik: fra et forelsket smil med direkte blik på Maj-Britt til alvorlig mine og et pupilskift ude af fokus. Hvilke tanker udløser replikken hos Niels Ole?

De to sæt differentierede opgaver er inddelt efter filmens point of no return, vendepunktet for den ellers så populære og fremmelige Elin, da hun efter spadsereturen med Helge i Botanisk Have og afvisningen af hans tilnærmelser pludselig udstødes af klassen, mens Mona, der tid-ligere var out, nu kommer ind i varmen.

Materiale til nærlæsning af filmsproget i scene 53 og scene 54 – fra Nils Malmros' dreje-bog, over stillbilleder til den endelige version af scenerne i filmen – er vedlagt.

Perspektivering

Også til filmen, allerede en klassiker i dansk filmkunst, kan forskellige alternative tekster og andre udtryksformer, der tematisk knytter an til filmen, fås ved henvendelse til undertegnede:

1. Edvard Munch: Jalousi (maleri, ca. 1895)
2. Morten Nielsen: Skæbne (digt, 1945)
3. Pia Tafdrup: Efter skole (digt, 1983)
4. Aalborg Storcenter: Efterårstendenser (reklame, 2000)
5. Opasia: Internet paradis (reklame, 2001)

Som prøveoplæg i film kan anbefales klip fra f.eks. Malmros'to tidligere film, Lars Ole, 5.c. (1973) og Drenge (1977) eller den senere Århus by night (1989). Egnede klip findes i den undervisningsvideo, Dansklærerforeningen har udgivet i tilknytning til Karen Conrads bog Uskyld og tab (1992).

I Reklametid (Dansklærerforeningen, 2003, Pædagogisk MedieCenter) findes en reklame-film for Stimorol med en ny, revideret udgave af skabelses- og syndefaldsmyten.

Endelig kan jeg anbefale Eddie Thomas Petersens kortfilm Eksamen med en varighed på kun 7 minutter (Forfilm 1, 1993, Pædagogisk MedieCenter), hvis ekspressive filmsprog står i stærk kontrast til Malmros' antydende, prunkløse minimalisme, der er karakteristisk ved sin påfaldende mangel på ekstreme virkemidler: Hos Malmros er der ingen brug af zoom overhovedet, ingen tiltning, kun panoreringer, ingen overtoninger, ingen slowmotion, ingen frysning af motivet, ingen ekstreme fugl- eller frøperspektiver, ingen ultra closeup, kun total, halvtotal, halvnær og nær. (Måske finder eleverne Malmros' filmsprog kedeligt, men det går fri af de letkøbte klichéer, og formen svarer til indholdet: ”Pointen er, at det er næsten usynligt, det der sker”). I modsætning hertil er Eddie Thomas Petersens virkemidler i Eksamen til at få øje på.

Skønt Eksamen (som titlen antyder) handler om en elevs stigende frustrationer ved en skrift-lig eksamen i en gymnastiksal – Malmros skildrer også en skriftlig oprykningsprøve, men i et humoristisk lys – så er det derfor mere genren – de filmiske virkemidler – end det tematiske, der er relationen mellem det opgivne stof, Kundskabens træ, og prøveoplægget Eksamen.
 

Aktuel relevans

Skønt Kundskabens træ for nutidens elever foregår i forhistorisk tid – fra 1958 til 1960 – så skærer Elins forvirrede, sorgfulde øjne dem alligevel i sjælen, når de overværer klassens gru-somme mobning mod hende i tysktimen. Man udrydder næppe mobning ved at vise Kundskabens træ, men måske ser man efter filmen ikke kun splinten i sin brors øjne, men aner også bjælken i sit eget.

Nils Malmros digter om det, hvorom der hverken kan tales eller ties – for nu endnu engang at bruge digteren Søren Ulrik Thomsens træffende karakteristik af digtningens domæne i essaysamlingen En dans på glo-ser.

Henrik Vejen
Skolekonsulent
22. april 2004