Det er blevet aften på skøjtebanen. Majbritt og Ina låser deres cykler op. De trækker dem gennem skoven. Fra klassen er der nu kun Niels Ole og Gert tilbage på isen.
Gert: "Niels Ole, de er kørt alle sammen. Er det Majbritt du står og kigger efter?"
Niels Ole: "Ja, hun er fan'me sød; synes du ikke? Kan du ikke godt forstå, jeg er helt vild med hende?"
En ældre dreng og en pige, Kurt og Gitte, bliver trukket rundt på isen efter en cykel, ført af Allan.
Allan: "Hey, I to; hæng bag på, så laver vi en slange."
Niels Ole: "Kom nu, Gert!"
Gert og Niels Ole hægter sig på 'slangen'.
Allan: "Hvad hedder I?"
Niels Ole: "Jeg hedder Niels Ole."
Gert: "…Og Gert."
Allan: "Jeg kan fandem'er ikke styre den!"
Allan styrer cyklen imod bredden, og Kurt smider Gitte omkuld i sneen. Hun griner og beder Kurt holde op, men han forsøger alligevel at hive kjolen op, og trusserne af hende.
Kurt: "…Ej, må jeg ikke nok se den? Kom nu, Gitte. Gitte…"
Gitte: "Nej, la' vær'! Nej, jeg vil ikke!"
Allan: "Han er fand'me så liderlig, ham Kurt."
Allan cykler ud imod midten af søen igen, stadig med Gert og Niels Ole på slæb. Kurt råber ud imod dem:
Kurt: "Allan, for helvede, kom og lys! Kom med cyklen! Kom nu og lys, for helvede."
Gitte (Fnisende): "Jeg bliver altså sur."
Allan cykler tilbage til dem. Han løfter cyklen i styret og drejer på forhjulet, så dynamolygten oplyser Gitte og Kurt, der fortsætter deres 'kamp'. Lysstrålen rammer i dumpe stød. Gitte fniser stadig og spræller for at få Kurt til at holde op.
Kurt: "Lad mig nu se den, Gitte. Gitte! Gitte, for helvede. Allan siger, den er så pæn. Lad mig nu se den, Gitte."
Gitte: "Jeg bliver altså sur."
Det lykkes Kurt at rive trusserne ned på Gitte, mens Gert og Niels Ole i dynamolygtens skær, måbende ser på. Til sidst ses Niels Ole forsvinde baglæns, nedenud af skærmen.
